DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Ny dåbsattest

Hej med jer....

Min dåbsattest er bortkommet da jeg flyttede til Tyskland for 3 år siden, men da vi står og skal have en søn her i december vil jeg gerne have en ny dåabattest, hvis det kan lade sig gøre..:-)

Hvad skal jeg foretage mig? Skal det gøres derhjemme eller kan jeg gøre det hernede fra?

Hvor skal jeg iøvrigt melde mig når han bliver født.? Min sammenlever er Tysk statsborger og jeg ved den lille ny fra starten bliver tysk statsborger, men da vi ikke er gift bliver han ikke DANSK statsborger fra starten. Hvor skal jeg melde hans fødsel her til december?



Mange hilsner her fra Tyskland
:-)

Henrik Hansen

Svar:

Kære Henrik,
Til lykke med nyt land og en lille søn-to-come.
Tak for mange spørgsmål, det første: din attest!
Ring til det kirkekontor/kirke, som du boede tæt på i Danmark og bed dem om at udskrive en ny attest - jeg vil foreslå, du får den udskrevet "legaliseret på engelsk", så den er nem at bruge i Tyskland. Du skal have en adresse parat på en kirke eller et offfentligt kontor i nærheden af din nuværende bopæl, hvortil kirken i DK kan sende attesten, som efter en ugestid kan afhentes af dig mod forevisning af legitimation (af sikkerhedsmæssige årsager sender man ikke bare en tlf-rekvireret attest ud i verden!!)
Når jeres barn fødes, skal han bare ganske almindeligt registreres i Tyskland, jeg kender ikke helt proceduren, men det er sikkert på kommunekontoret og ikke i kirken, sådan gør man nemlig i Sønderjylland, der følger tysk praksis.
Jeres lille dreng kan sagtens fx blive døbt i Danmark, hvis det skulle være et ønske - han vil i så fald få tildelt det, man kalder et "administrativt CPRnr", som kun vil træde i reel funktion, hvis I en dag vender tilbage til Danmark.
På det tidspunkt, hvis I kommer til at bo i Danmark, kan I også ansøge om, at jeres søn kan blive dansk statsborger. Og så har du jo helt ret, hvis I er gift, når jeres dreng fødes, så får han gennem dig sit danske statsborgerskab med det samme. Hvis ikke I er, så følger han sin mor og får alene tysk statsborgerskab.
Håber ovenstående kan hjælpe lidt - nyd efteråret og ikke mindst tiden, hvor jeres lille søn fødes - al Guds fred og velsignelse til dig og dine.
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk