DAGENS ORD: ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” Johannes Åbenbaring 21:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Vielse i det fri

Hvis man bliver viet i kirken, kan man så få en præst til at velsigne parret i det fri?

Svar:

Bryllup i solopgang på kysten...
Jeg vil godt svare på spørgsmålet i 2 omgange!!
For det første er det sådan i Folkekirken, at når en kirkelig handling - friluftsgudstjeneste eller bryllup fx - skal foregå andre steder end i kirken, så SKAL biskoppen spørges. Det er simpelthen "firma-reglerne"
Som det er lige nu, så siger biskopperne "ja" til gudstjenester i det fri - og "nej" til bryllupper i det fri - og det gælder for tiden(så vidt jeg er oplyst) alle biskopperne...
Dit forslag til en kombination af, at selve vielsen (tilspørgsel og svar) foregår i kirken med efterfølgende velsignelsesfest udenfor, synes jeg er en fantastisk mulighed - og faktisk var det præcis det, jeg selv overvejede, da min ældste søn skulle giftes med sin yndige kone i august. Vi endte med at holde det hele i kirken, delvist på grund af regn - og siden har jeg hørt mange sige, at det var ret heldigt, for biskopperne ønsker heller ikke, at man på den måde "omgår" reglerne...
Så "firmapolitikken" er ret klar - jeg har i skrivende stund forsøgt at kontakte biskoppen over Helsingør stift, uden held - hvis det lykkes snarest, så skriver jeg lige et ekstra svar under dit spørgsmål med "sidste nyt angående velsignelse/bryllup i det fri!!"
For det andet vil jeg bare ganske kort sige,at jeg er overbevist om, at vi kommer til at åbne for bryllupper i det fri på et tidspunkt -
selvfølgelig er der nogle logistiske problemer, men da må man jo tale sig til rette, præster kan naturligvis ikke "alt" - og selvfølgelig vil der være problemer i forhold til organist og kirketjener, som jo "kun" er forpligtet på kirken, men igen... ville det ikke være fantastisk, hvis vi - i lighed med gudstjenester i det fri - kunne være til stede med kirkens stærke levende evangelium om Jesu kærlighed og håb og velsignelse - ved et bryllup i solopgang ved en kyst - midt i Guds natur?
Bare ikke lige nu...
Venligst,
Signe Voldby,præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk