|
|
|
Adventstiden
Så blev det Advent endnu en gang, og adventstiden er
faldet tidligt i år, - men den er alligevel meget velkommen.
For ude i naturen ser vi nu kun mørke, død og undergang.
På den baggrund er adventstiden - en dejlig tid med duft
af lys og gran, - og med en særlig følelse af sammenhold
og fællesskabsstemning. Vi rykker tættere sammen
- adventskransen tændes, og vi holder sammen i et fælles
håb mod mørket, døden og kulden.
"Og i granens duft forventes
noget, som skal komme.
Freden frem af sindet hentes,
- snart er mørket omme!"
Advent er latin "Adventus Domini", og betyder: "Herrens
komme". Den Herre, der sigtes til, er naturligvis Jesus
Kristus. Skikken har været fejret siden det 5. århundrede
som en åndelig forberedelse til at fejre Jesu fødsel.
|
|
Advent er også det kirkelige nytår. Kirkeåret
begynder den første søndag i advent, på en
af de 7 datoer mellem den 27/11 og den 3/12, og det særlige
ved den er, at man begynder forfra i alterbogen, - og i år,
frem til næste advent, skal der så læses, bedes
og prædikes ud fra 2. tekstrække i alle landets Folkekirker.
Advent var tidligere kun en kirkelig begivenhed; men i nyere
tid har fejringen fået et mere folkeligt aspekt. |
Adventskransen
Adventskransen er en tradition, der stammer fra Tyskland. Den
kom til Danmark i tiden omkring Første Verdenskrig. Den
vandt stor udbredelse i Sønderjylland; men den blev hurtig
rigtig populær, og i løbet af 30´erne og 40´erne
bredte skikken sig til hele Danmark. |
|
Under Anden Verdenskrig fik adventskransen en næsten symbolsk
betydning. Lysene, som blev tændt i den mørkeste
tid på året, var det håb, man "tændte"
i de mørke år under besættelsen, derfor forsynede
man også adventskransen med hvide lys og røde bånd
- de nationale farver - og det har utvivlsomt også bidraget
til, at den er blevet så stor en succes, som den er. Den
blev i øvrigt vist for første gang på julemærket
i 1946. |
Oprindelig er adventstiden tænkt som en faste- og bodstid,
og tanken var, at man gennem adventstiden skulle forberede sig
åndeligt til Jesu fødselsdag. Violet er den liturgiske
bodsfarve i Katolsk Kirke, og violet var anvendt som bånd
på adventskransen i de katolske dele af Østrig og
Tyskland, og det antyder jo, at det er en gammel katolsk tradition.
For nylig læste jeg at lysene skal fortælle os om
skabelsens Gud, der skabte lyset, og de 4 lys symboliserer hver
for sig: Jesus, troen, håbet og kærligheden. |
Den åndelige betydning
Forventningen om Jesu komme har tre aspekter i sig. For det første
fejrer vi Jesu første komme, da han kom til jord julenat
i stalden i Betlehem.
For det andet betyder advent også forventning om, at
Jesus skal komme igen. Et håb som omtales meget klart
i NT. Den kristne kirke venter, at Jesus skal komme igen, på
samme måde som han steg til himlen. Det er for øvrigt
en del af trosbekendelsen, - almagtens Herre skal komme igen
- for at dømme levende og døde - og skabe Paradis
tilstande på jorden igen. Jesus har lovet at komme igen
- og gøre sit Rige synligt på jord. - Det er det
evige livs håb. Først da bliver alle Guds ældgamle
løfter endegyldigt opfyldt. Og det vil alle komme til
at opleve, hvad enten vi lever eller skal dø inden.
Men der er også en tredje måde, Jesus kan komme
til os på. Det er her og nu i tiden. Han drager ind -
i overført betydning - i vort hjerte - og skaber troen
i os. Ordet siger: "Så mange som tager imod ham, giver
han magt til at blive Guds børn. De som tror på
hans navn."
Han har også lovet os, når mennesker - til alle tider
- er samlet i hans navn - så vil han være usynligt
tilstede iblandt os. Han vil være der med sin Ånd
og sin atmosfære af fred og glæde, stilhed, kærlighed
og tilgivelse.
Dette er præcis, hvad der sker, når vi er samlet
til gudstjeneste hver eneste søndag året rundt.
Her møder vi vor Herre, frelser og mester, han kommer
usynligt til os. Vi skal ikke hente ham ned, - han kommer selv
til os.
Tænkt også på, at ordet eventyr kommer af ordene
event, adventure og advent. I ordet ligger et håb om, at
noget godt, noget overnaturligt, - noget eventyrligt - skal
indtræffe. Noget, som overgår al forstand.
Leif Rasmussen |
|
|