Jesu fødsel
Og det skete i de dage, at der udgik
en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling
i hele verden. Det var den første folketælling,
mens Kvirinius var statholder i Syrien.
Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.
Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til
Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var
af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen
med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var
dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte
sin søn, den førstefødte, og svøbte
ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem
i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude på
marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel
for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev
grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt
ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være
for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids
by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får:
I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«
Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare,
som lovpriste Gud og sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen,
sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem
og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«
De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet,
som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad
der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte
det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria
gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så
vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad
de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt
til dem.
Lukas Evangeliet
2, 1-20
|