|
|
Hvordan fejrer vore naboer jul??
" De nordiske lande ligner julen hinanden,
eller gør den? |
Svensk Jul |
|
Julen i Sverige var i gamle dage en hedens
offerfest. Man fejrede at solen igen vendte tilbage. Man ofrede
dyr og mennesker for at behage guderne, for at det nye år
måtte blive rigt på korn og most og at mennesker
og dyr måtte trives. Den svenske Julebuk er flettet
af halm. Det er en gammel juleskik at alle skal have sådan
en. Den har været brugt gennem flere hundrede år
til en slags julegætteleg.
Den 9. december
starter man med at lægge lutfisk i blød i en soda-
kalk-lud 4-6 dage. Lutfisk har været tradition i over 500
år. Lutfisk er en slags tørret torsk. se www.lutfisk.nu
Den 13. december
er det luciadag. Da går børn i optog i skoler, børnehaver
og alderdomshjem. Lucia kommer klædt i hvidt med en krans
om håret med fire lys i. Kransen er flettet af tyttebærkviste.
Det fortælles at Lucia er en helgen
fra Sicilien hvor hun lyste op for søfolk, så deres
skib ikke gik på grund. En anden legende
beretter, at hun rev sine smukke øjne ud og sendte dem
på et fad til sin forlovede, men at Madonna gav hende nye
og endnu smukkere øjne. Herefter blev hun skytshelgen
for øjensygdomme og i den forbindelse Lyset's helgeninde
og i denne egenskab fejres hun stadig væk i Sverige hvert
år den 13. december med "Lucia-optog", hvor unge
hvidklædte piger bærer tændte lys omkring. |
|
|
|
Juleaftens morgen
sættes graner ved dørstolperne og grangrene lægges
foran indgangsdøren. Neg bliver sat op til fuglene, de
bliver sat så det kan ses fra vinduerne. Til frokost bliver
der anrettet sildebord og til sidst kommer juleskinken ind. Skinken
bliver serveret med brød som man dypper i suppen fra skinken.
Når det er blevet mørkt tændes
julelys og grantræet. Alle tager hinanden i hånden
og går rundt om træet og synger julesange og salmer
og bagefter traver man gennem hele huset medens man synger. Så
deles julegaverne ud.
Til sidst spises julemiddagen. Lutfisk
og julegrød. Svenskerne nøjes ikke med kun
en mandel i julegrøden. Den, der får en sød
mandel, bliver gift. Den, der får en bitter mandel, forbliver
ugift. Den, der finder en ring, bliver forlovet. Den, der finder
en 10øre, bliver rig i det nye år.
Tidligt første juledag går
alle i kirke. I gamle dage havde man kane-race
med hest og kanen spændt bagefter.. Den der kom først
hjem fra kirke, fik den bedste høst. |
|
|
Norsk jul |
|
Den norske jul ligner den danske.
Man begynder tidligt at klippe julepynt.
Julekurve, hjerter, engle og uroer.Så bliver der pyntet
op alle vegne med juledekoratiner, uroer og niser og engle. Så er det fuglenes tur. Der bliver sat neg
op og et gammelt mundhæld siger: Hvis der kommer småfugle
i negene straks, bliver det en god høst til næste
år. Men kommer der skader først, bliver høsten
dårlig.
Så skal der hentes juletræ.
Skikken med juletræer i norge er fra 1900 tallet. Julehjerter
glaskugler og norske flag bliver hængt på juletræet.
Nordmænd bruger sjældent levende lys på træet
på grund af brandfaren.
Det er også en juleskik at pynte
op med julestjerner, julebegonie (juleglæde på norsk)
og alpevioler. |
|
Julemad Det kan være torskegryde, ribbensteg, julepølse
eller julegrød. Hver landsdel har sine egne traditioner.
Julekager Nordmænd har i stedet samme traditioner med
julekager. Ved et godt jule kaffebord skal der gerne være
mange forskellige kager.
Gudstjeneste. De fleste folk går til Gudstjeneste. I kirken
står jletræet pyntet og alle de kendte julesalmer
bliver sunget. Bagefter går folk på kirkegården.
Der bliver lagt kranse og tændt lys på gravene og
folk mindes deres kære.
Juleaften Først bliver julemiddagen spist. I efterretten
er der gemt en mandel. Mandelgaven kan være en marcipangris
eller andet sødt. Så er der tid til
at gå omkring juletræet og synge julesange og salmer.
Bagefter bliver der pakket gaver op. Bløde pakker og hårde
pakker mellem hverandre. Der bliver givet mange gaver med sportsudstyr.
Ski, skøjter og slæder. Så kommer der julegoter
på bordet sammen med kagerne. Der bliver
hængt sokker op ved kaminen og om natten når børnene
sover, bliver der puttet blade og slik i sokkerne. |
|
|
|
Tysk jul |
|
I Niederbeyeren i en lille kirke
inde i skoven blev den kendeste af alle julemelodier til. Stille
Nacht, heilige, nacht. (på dansk: Glade jul, dejlige
jul) Den synges overalt hvor kristne holder jul.
i Beyeren er mange katolikker og derfor
er juleskikkene anderledes end i danmark.
4. december,
bliver kaldet Barbaradagen (Sct. Barbara). Der skærer man
grene af frugt og rønnebærtræer og sætter
dem i vand. Så passer det lige med at de blomstre når
det bliver juleaften.
6. December,
er Nikulausdagen. sct. Niculaus fejres med et optog gennem hele
byen. Sct. Niculaus fører an og så går det
fra hus til hus. De fleste er udklædte som dyr. Når
optoget er draget forbi finder folk små gaver i form af
nødder og gode sager. Præsten og følget går
også fra stald til stald og velsigner kreaturene og giver
dem brød og salt.
Julekrybben,
står som regel under juletræet eller andet fremtrædende
sted. Julekrybben symbolisere stalden fra Betlehem. Figurene
er skåret i træ og pyntet med flotte dragter som
kvinderne har syet. Der er som regel 365 forskellige figurer,
en for hver dag i året. |
|
|
|
Juleaften,
spiser man fyldte karper, haresteg eller gåsesteg.
Gudstjeneste.
Ved midnatstid ringer kirkeklokkerne til midnatsmesse. Efter
midnatsmessen bliver der spist varme blod og leverpølser.
3. juledag
, er også en højtidsdag i Beyern. Man mindes evangelisten
Johannes og drikker på denne dag Johannesvin.
4. juledag,
mindes man "de uskyldige børn". Dagen kaldes
sådan da man mindes barnemordet i Betlehem. Der bliver
bagt en speciel kage, der kun spises den dag.
Julen frjres lige til den 6. januar som
kaldes Hellige 3 konger. Om eftermiddagen går alle til
kirken, hvor man modtager vand og røgelse som præsten
har velsignet. Alle får lidt med hjem og snart dufter der
af røgelse i alle hjem. Der bliver ikke indgået
bryllup fra juleaften til den 6. januar. |
|
|
|
Engelsk jul |
|
På Trafalger Square, som er et stort
torv i London, bliver der hvert år rejst en kæmpegran,
Træet er sendt fra Norge lige siden 1945, som tak for englændernes
indsats under 2. verdenskrig. Tusinder samles og afsynger de
gamle julesalmer når træet tændes.
Forberedelserne
til jul starter allerede i september og oktober med at lave Plumpudding
eller ChristmasPudding. Hvis du har mod på sådan
en fyr, kan du finde opskriften her: www.dk-kogebogen.dk
Sct. Nicolaus,
eller Santa Claus. kommer fra byen Myra i Lilleasien.
Hans navn er egentligt Nicholaas. Han var meget rig og
gav gaver til fattige mennesker. En legende fortæller at
der var en fattig købmand der havde 3 voksne døtre.
De kunne ikke blive gifte fordi han ikke havde råd til
nogen medgift. Det kom Nicholaas for ører og en nat, medens
alle sov, blev pigernes sko fyldt op med guld. Så blev
de lykkeligt gifte alle tre. |
|
|
|
Kristtorn,
bliver hængt op som flettede kranse med røde bånd
over fordøren. Det er efter en gammel Romersk skik, hvor
huset blev pyntet op med kristtorn. Folk gav hinanden gaver og
herre og slaver var lige. The Lord of Misrule,
er et sidestykke til dette. Dette er dagen hvor alle bytter roller.
Herskabet opvarter tjenerskabet, og der bliver lavet så
lidt som muligt. Den engelske hær bruger stadig denne skik,
at officerene ved julemiddagen opvarder de menige soldater.
Boxing-day,
er dagen hvor servicefolkene får en julegave, for de ydelser
de har udført i årets løb. Dagen er også
en fridag.
Misteltenen,
er egentlig en snylteplante som gror på gamle træer.
Misteltenen anses for at bringe lykke og hænges op over
døren i julen. Enhver har lov at kysse den der står
under misteltenen. Ofte sørger en ung mand for at den
pige han kan lide og gerne vil kysse, kommer til at stå
under misteltenen.
Juletræet,
Den tyske helgen Bonifatius ville afskaffe dyrkningen af Odin
og hans hellige egetræ. Derfor valgte han at pynte et fyrretræ
med levende lys til ære for Jesus. Prins Albert og dronning
Victoria medbragte denne juleskik fra Tyskland, som snart blev
almindelig i England.
Juleaften,
I England fejrer man ikke juleaften. der må man pænt
vente til den 25. Juleaften (d.24) bliver der hængt strømper
op på pejsen eller fodenden af sengen. Næste morgen
er strømperne fyldte med gaver og de store gaver er lagt
under juletræet. Man spiser julemiddag kl 14.00 med gåsesteg,
Plum-ChristmasPudding og postejer. |
|
|
|
|