DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Julekalender 2018

2023 dec 11

Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil
Romerbrevet kap.8 vers 26b-27


Når BRs legetøjskatalog dumpede ind ad brevsprækken i november måned, sad mine børn i timevis og kiggede alt igennem og satte kryds ved alt det, de ønskede sig. Nærmest det hele! Men de vidste godt, at de ikke ville FÅ det hele – de vidste, at vi forældre nok skulle vælge… det bedste!

Det er dén tillid til vores far i himlen, som der står i Romerbrevet. Bed om hvad som helst. Du behøver ikke være bange for at bede om noget ”forkert”, for Guds ånd beder med og går i forbøn for os. Jesus åbnede vores øjne for Gud som vores far i Himlen, og måske giver Gud dig ikke alt, hvad du beder om. Måske vil Han i stedet i denne jul give dig det, du har brug for… Trøst. Håb. Tillid.

Derfor kan du roligt bede om Guds fred i denne jul - også selv om du kender din familie og venner!

Du kan også af hjertet bede om tilgivelse i denne jul - også selv om du ikke kan ændre det, der ligger bag dig.

Du kan sagtens bede om, at alle de andre må være til at holde ud at være sammen med! Måske bliver julens overraskelse, at Guds ånd ikke ændrer dem, men dig…

For Ånden selv går i forbøn…

Tekst til kalenderlågen
Signe Voldby

Oplæsning: DDS 285 v. 1-2





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk