DAGENS ORD: ”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.” Johannes 1:29

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Julekalender 2018

2023 dec 17

Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk
Lukasevangeliet kap. 1 vers 68

Der er to vers fra Bibelen, som mine konfirmander elsker. Det er ”Frygt ikke, tro kun” og ”Følg mig!”. De to vers er tilpas korte, synes de. Og det er gode vers, ligesom den smukke sætning, der hører til denne dag i december 2018. Men ved du hvad? Det vigtigste er ikke ordene, men hvem, der siger dem. Kun når det er Jesus, der siger ”Frygt ikke, tro kun” – kun når det er Jesus, der siger ”Følg mig”, kommer vi det rigtige sted hen – i hans fodspor!

”Lovet være Herren, for han har besøgt og forløst sit folk” bliver sagt af en gammel mand, der hele sit liv har håbet på Gud og på et få en søn. Da alt er for sent, da hans kone og han selv er alt for gamle – så beder han stadig, den gamle mand – og Gud velsigner dem med et barn!! Et barn, der oven i købet er sat i verden for at bane vejen for Jesus! Derfor bliver denne gamle mand SÅ glad. Alt hvad han trofast stolede på hos Gud, er blevet til virkelighed!

Gud handler i dag – og Gud elsker gamle, der trofast beder for familie og venner og for Guds rige iblandt os. Vær med til at være en trofast gammel eller måske en trofast ung – der beder for andre, beder for julen – og véd, at Gud besøger og forløser sit folk i barnet fra Betlehem.

Tekst til kalenderlågen
Signe Voldby

Musik: DDS 383
Henrik Frimand-Meier synger på optagelsen. De øvrige musikere er på Piano: Thomas Gooseman, Cello: Anja Lillemæhlum, Træblæser: Christian Hougaard. Sangen er optaget i 2012. Musikken må ikke kopieres.





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk