DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Julekalender 2018

2023 dec 18

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd Jer!
Filipperbrevet kap. 4 vers 4

Jeg har en lille opgave til jer, når I nu snart skal i kirke i julen. Hvis I kommer ind i en Folkekirke, så kig efter bibelvers på alteret, på hvælvinger, på prædikestol – og lad dé ord lyse ind i jeres hjerter!

Vi har lige fået malet Græse Kirke, og med guldbogstaver står præcis dette vers: Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!

Ved du, at da Paulus skrev det vers i et brev til en menighed, da sad han med lænker på hænder og fødder og fangevogtere omkring sig. Han anede ikke, om det måske var nu, at han skulle dø for sin tro på Jesus. Måske ville det være det sidste brev, han fik lov at skrive. Og da ville han gerne sige det bedste og det største og det, der holder: Glæd jer altid i Herren, jeg siger atter: glæd jer!

Hvis du skal i kirke i Rønne Kirke på Bornholm, så læg mærke til altertavlen, hvor der er et billede af nogle fiskere og Jesus i en båd i stormvejr – og så det vers, jeg nævnte i går: ”Frygt ikke, tro kun”.

Det sjove er, at der engang var en præst i Rønne kirke, der ville sige noget om dét vers. Præsten sagde, ”Det er vigtigt at stole på Gud og gøre det bedste, vi kan!” – så pegede han på altertavlen og bad en fra kirken læse verset op. Der stod en smuk buket blomster på alteret, der dækkede lidt af teksten. Så den, der læste op, sagde: ” Jesus siger: ”Frygt ikke, ro kun!”

Måske behøver du ikke at ro, men selvfølgelig har du sikkert travlt med en masse i julen… Lad der være plads til Guds glæde - lad den fylde dit hjerte og din travlhed og din jul…

Tekst til kalenderlågen
Signe Voldby

Oplæsning: DDS 83 v 1 & 3





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk