12 december

For år tilbage var jeg en juleaften i New York. Juleaften blev markeret med kalkunsteg og et juletræ. der via en elektrisk ledning kunne dreje om sig selv og endog spille melodien til White Christmas. Året efter boede jeg i Afrika, hvor julen fik sin understregning af stilheden i naturen og de fælles salmer julens betydning.

Alt dette er minder, som efter deres natur står i modsætning til besøgene hos Larsen. Han boede i en trist etværelses midt i København. Hvad lejligheden måtte mangle i møbler og komfort betød mindre i forhold til det utal af engle i papir. som hang side ved side ned fra loftet. Hvorfor skulle jeg tage dem ned, sagde Larsen. Det bliver jo igen jul, før man ved af det. Og englene drejede og vuggede. og den almindelige opfattelse af stil og årstid krakelerede.

En juleaften blev Larsen slået ned af en bande i gaden. Der kom bud fra hospitalet, som meddelte mig, at Larsen var døende efter den onde oplevelse.

Juleaften, fest i hjemmene, pynt alle vegne.

I modsætning til dette, den hvide hospitalsstue og en læge der fortalte, at håbet for Larsen var svindende.

Ordene i velsignelsen henter Gud ned på jorden med ånd og nærhed. Jeg lyste velsignelsen, som det hedder, og da ordene var sagt. hiksede Larsen ordet: Tak. Lægen udbrød: Det var Fandens. Jeg kunne kun svare. Ja. eller det modsatte og tænkte på, at det er sandt, at det bliver jul før man ved af det. Og det vil alle slags dage give livsforbindelse til håb og liv!

Gurli Vibe Jensen

Pens. præst ved Helligåndskirken.

En morgenstund med sne i byens gader,
og somrens sidste roser svøbt i is.
I birkens grene flagrer blå musvitter
som engle i et vinterparadis.

En hviletid for alt. hvad Herren skabte,
for korn og pindsvin dybt i vinterhi;
en eftertankens tid for os, der haster
de nøgne, sorte buske travlt forbi.

Gå langsomt nu med Kristus ved din side,
så skaber han sit rige på din vej,
hvor du kan se de andre med hans øjne
og elske dem, som han har elsket dig.

Han er dig nær, hans Ånd er i dit hjerte,
og vækker tro og håb og kærlighed.
så. du kan sprede lys i vintrens mørke:
han er velsignelsen, du bringer med.

Gå langsomt nu i disse korte dage;
naturen hviler, kræfterne fornys
til solopgangen kommer fra det høje,
og vinterbuske blomster i hans lys.

Lisbeth Smedegaard Andersen