DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

2. december

2019 dec 2

Når julen glæder os

Nu var efteråret endeligt forbi og julen nærmede sig i alt sin fart. Tingene skulle være på sin plads, og julemaden, julegaverne og julepynten skulle med i bilen på vej til Sveriges kolde skove, hvor vi skulle tilbringe jule dette år. Hvis jeg husker rigtigt var det den bedste jul i mit liv.

Efter flere timers køretur på de svenske motorveje, med kriller og sommerfugle i maven nåede vi frem. Der var den. Den svenske hytte lå ude i skoven i alt sin pragt og hvilede på de gamle brædder. Stearinlys fra vinduerne bød os velkommen, i julens arme, med glæde og sang. Her skulle vi tilbringe julen over, med vores kære familie, der var glade for at se os og omvendt. Kys og kærlige kram blev givet i døren, mens spændingen og glæden boblede indeni af bare begejstring. Intet kan slå den kærlighed man har til sin nærmeste og sin familie. Julestemningen var der.

Der blev bagt julekager og spist god mad, som min mormor, moster og mor var fantastisk gode til lave. Min mormor fandt på et tidspunkt også salmebogen frem og så blev der ellers sunget for fuld hammer, med anden stemmer og det hele. sommerhuset var ikke stort nok til at 13 mennesker kunne danse rundt om et juletræ indenfor, så ud blev det, i det fri, med lyskæde og levende lys på et glansfuldt juletræ der strålede i alt sin herlighed.

For mig var det en helt unik oplevelse som jeg aldrig glemmer. Oppe i de svenske skove, med månen strålende på himlen sammen med alle stjernerne, og omgivet i den to meter høje sne, der glitrede som små krystaller i den frosne kulde, og med lyden af stilheden der omsluttede os hver gang, glædens sang tog sin ende. Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Men det var ikke et øjeblik for alle, eksempel, virkede det som en evighed for min lillebror og min fætter der ikke kunne vente meget længere på at skulle pakke deres julegaver op, og det var også forståeligt nok.

Resten af glædens aften var med grin, slik, hygge, og en tur i den svenske sauna, med et iskoldt dyp i den forfrosne sø. For mig handler julen ikke så meget om gaver, julemad, og andre ting, selvom det fylder meget i både min jul, men sikkert også andres.

For mig handler julen om at glæde sig over at Gud lavede en plan B, og sendte sin søn til vores frelse, og det er det vi fejre, selvom at budskabet godt kan blive begravet i den kæmpe bunke af, alle de ting vi skal nå her i julen. Og selvom vi får en masse gaver, der glæder os, kan ingen gave hamle op med den gave vi fik af Gud.

Hilsen Laura





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk