7. december

Julen har altid betydet meget for mig. Budskabet om Jesus kom til jorden for at rede os fascinerer mig meget.

I mit barndomshjem var Julen en begivenhed, hvor der var mange mennesker og stemningen var god. Vi var 5 søskende, Far & Mor, Bedsteforældre og altid nogen der ikke havde et sted at holde Jul. Mor havde altid nogle sæber, stearinlys eller servietter eller andet, så der hurtigt kunne trylles ekstra gaver frem når der dukkede uventede julegæster op.

Den 24. var en lang dag, nok den længste dag i året. Vi skulle sove til middag, fordi vi skulle være længe oppe. Vi kunne ikke sove. Midt på dagen fik vi en beskæftigelsesgave fra Moster, som altid var noget vi kunne slå tiden ihjel på. Fjernsyn og computere var ikke noget der fandtes i vores hjem. Nogle af vores venner havde fjernsyn, men det var ikke almindeligt og Far & Mor mente ikke der kom noget sundt ud af den kasse.

Kl. 15 skulle vi klæde om til stadstøjet, og så i kirke kl. 16. Kirken var stuvende fuld juleaften. Præsten var en levende glad mand, der kunne fortælle budskabet på en humoristisk fangende måde. Det lagde op til tilråb fra salen, og det var spørgsmål vi børn kunne deltage i. Når vi kom hjem var der altid lige noget tid til vi skulle spise og vi fik læst julehistorier. Så skulle vi til bords, der altid var pyntet flot op med levende lys. Vi startede altid med Risengrød med mandel. Det var lettere at rette måltidet til når mor ikke vidste hvor mange vi blev. Så lavede hun bare lidt mere risengrød, så kunne stegen og gåsen, rødkål, brune og hvide kartofler række til alle. Far kunne hvert år vælge mellem en gås eller en dyr cigar fra hans arbejde. Det blev altid gåsen, som var en stor hjælp til julemiddagen. Jeg husker at der højtideligt blev åbnet en flaske rødvin til Jul. Det var ikke hverdagskost.

Efter middagen skulle der vaskes op og gøres klar til aftenens næste afsnit omkring juletræet. Mor var glad for hendes 5 små opvaskemaskiner, som hun altid snakkede om, når andre begyndte at få installeret opvaskemaskine.

Juleaften begyndte med at vi gik ud i gangen hvor lyset blev slukket så der var helt mørkt. Så vendte vi os til mørket og fortalte spøgelseshistorier, mens mor tændte de levende lys på træet. Så tog vi hinanden i hånden og gik syngende ind omkring træet, der selvfølgelig altid nåede loftet. Efter mørket strålede træet helt fantastisk.

Vi havde for os børn en frygtelig tradition for at synge mange julesalmer, med mange vers. Julelegene gemte vi til juledagene, juleaften var højtidelig. Det var hårdt, og efter dansen om juletræet, skulle vi høre juleevangeliet. Så var der gaver. Vi fik næsten altid noget legetøj, noget til det elektriske tog, eller andet der kunne få juledagene til at blive spændene.

De forskellige gæster vi havde, var ikke altid lige nemme. Mange gange var det syge mennesker som skulle tages hensyn til. Jeg husker specielt en stor dam fra byen med dårligt hjerte, der så gerne ville op til jul. Hun var bare for svag, så hun kunne ikke flyttes. Vi skiftedes så til at sidde nede hos hende og snakke og hygge og spise julegodter og pakke sæbepakker op. Hun døde den juleaften. Heldigvis var det ikke en af os børn der sad ved hende da hun døde, det gjorde Far.

En ting har jeg med fra min Barndoms Jul. Mit hjem skal altid være åbent for dem der trænger til fællesskab.

Hilsen Hans fra Græsted