DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Den daglige trummerum.

22 aug. 2008

Vi mennesker har svært ved at blive tilfredse. For nogle er græsset grønnere på den anden side. Man vil hellere have det naboen har. Hans nye bil, hans flotte have, hans sommerhus, hans job, hans kone. Ens eget er blevet så ensformigt. Der må ske noget nyt, noget bedre. Livet må da have mere til mig.

Nogle mennesker er stressede på grund af alt, alt for mange opgaver, i arbejdslivet, på hjemmefronten, i foreningslivet m.m. Andre har for lidt at bruge tiden til. De må slå tiden ihjel eller fordrive tiden. Men så har vi heldigvis 30 eller flere TV-kanaler at zappe rundt på og hvis det ikke er nok har vi masser af forskellige ugeblade med let underholdning. Vi bruger TV og ugeblade som tidsfordriv. Sikken et ord: tidsfordriv, fordrive tiden. Mens andre ikke har tid nok. Men har man ikke nok i sit indre liv, må man jo fordrive tiden. Så må man have noget til at udfylde hullerne i tiden, som ikke kan gå hurtigt nok mod det hurtige skønne liv, som ikke svinder hurtigt nok. En mærkelig verden. Nogle er præget af tidsforbrugerisme, mens andre har svært ved at fordrive tiden. Hvad har vi gjort ved vores verden?

I gamle dage – i 1800 tallet – sled folk i landbruget og for de unge lå fremtiden klar: slide i landbruget. Men de unge begyndte at drømme drømme – om et anet liv. Der måtte være noget mere. Byerne trak. Der måtte man kunne tjene lette penge og skabe sig et bedre liv. Man udvandrede fra landet og indvandrede i byerne.

Det hårde arbejde i marken blev udskiftet med en maskine eller et kontor. Man kom ind i byens hjem, dens fabrikker og kontorer, hvor man hamrer på maskiner og roder i kartoteker, solskinsdage og regndage, altid måtte man sidde på sin plads i byens trummerum. Man tjente mere, men blev man lykkeligere?

Vi mennesker kommer så let til at sidde fast i livet eller køre i en fast trummerum – og længes efter noget andet. Således også med redaktør Knut Torring i Vilhelm Mobergs ”Dårligt vidnesbyrd”. (Jeg er selv i gang med et Moberg-flip. Har lige læst alle bindende i udvandrersagaen, genset filmen og er nu i gang med en trilogi med Knut Torring, der i 30´erne rejste fra en landsby i Småland til Stockholm)

Knut Torring er redaktør på et ugeblad. Dag efter dag, uge efter uge, år efter år, sidder han og læser ugebladsnoveller i massevis, vælger ud, vælger fra, læser korrektur. Han sidder fast i en trummerum. Før kaldte byen ham væk fra landbruget, fra jorden, nu sidder i sin daglige trummerum og læges tilbage til jorden. Hans 10-årige ægteskab er også blevet en vane. Der sker ikke noget nyt. På side 48 i ”Dårligt vidnesbyrd” hedder det: ”Således forekom det ham, at alt hvad han foretog sig, oplevede og følte, havde han udrettet og følt før. Han kørte frem og tilbage med de samme mennesker i samme sporvogn til det samme arbejde, han læste de samme fortællinger, han kom hjem og spiste den samme middagsmad, han læste i den samme bog, mens han lyttede til de samme grammofonplader, som blev spillet igen og igen i al evighed, han sagde de samme ting til Aina (hans kone) og fik altid samme svar af hende. Han levede et gentagelsens liv. Han var et hjul, der blev drevet rundt og rundt i en uendelighed.

Og midt i dette liv blandt mange mennesker og tusinde lyder var der en stor uhyggelig ensomhed, som holdt sjælen i sit kolde greb.”

Mange mennesker i dagens Danmark kan nikke genkendende til Knut Torrings liv. De er aldrig rigtigt glade eller også er de lige glade, måske endda ligeglade. Og dog. For græsset hos naboen er jo grønnere. De længes, længes efter et andet liv.

Hvor er det synd, når vi mennesker lader os drive ind i og rundt i trummerum-hjulet. Bryd ud. Se på din kone eller mand med nye øjne – eller måske med ”gamle øjne”. Se hende, som du så hende, da I mødtes første gang, da I forelskede jer i hinanden. Hun er den samme og fortjener dine kærtegn og opmuntrende ord – og når du kærtegner og opmuntrer får du kærtegn og opmuntring igen. Ægteskabet behøver ikke at blive en trummerum. Inviter hende ud på en alene-for-jer-selv-fridag. Kør ud og oplev noget sammen. Spis en god middag sammen.

Og er dit arbejde blevet en trummerum, så find et andet. Har du for lidt at lave, så find en fritidsaktivitet i stedet for at gå i stå foran de 30 kanaler. Har du for meget at lave, så skær ned. Riv sider ud af kalenderen, så der ikke kan laves aftaler de dage, fordi de dage tilhører din kone, dine børn, familien. Gør noget sammen. Vær noget for hinanden. Se fremad og opad. Med opad mener jeg: få en åndelig dimension. Få et liv med Gud og lad ham få et liv med dig. Opdag at livet har så meget godt at byde på og at Gud ønsker at være din ven, din far, din ledsager og at Jesus Kristus ønsker at være din frelser.

Bryd ud af den daglige trummerum og få et liv!

Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst






 
Bjarne Nederby Jessen

Tanker i tiden

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk