DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Endelig en majskolbehøvl. Nu er jeg lykkelig....

21 sep. 2008

I Søndagsavisen i dag faldt jeg over en lille artikel af forbrugerredaktør Mette Lauth med overskriften "Ah, endelig en mangodeler - jeg er lykkelig nu" og så causserer hun over emnet med "uhyre nyttige ting til hjemmet", som man har svært ved at forstå, at man har kunnet undvære tidligere og som reklametrommerne fortæller, at vi er nødt til at eje for at blive lykkelige.

Hun fastslår, at det ikke altid er lige hensigtsmæssigt at skulle gnave majskornene af en majskolbe på bedste Anders And-vis. Derfor er man nødt til at have en majskolbehøvl.

I sommer undrede hun sig over, at sommerhuset var udstyret med en meget sær variant af en æbledeler, før hun snublede over en tilsvarende i en butik og fandt ud af, at det er en mangodeler. Fantastik ikke? Nu kan livet blive for 90 kr. nemmere, når man ikke længere skal håndudstene sin daglige, ugentlige eller månedlige mango.

I december vil hun glæde sig over sin "kalkunløfter" et stort U-formet stykke rundjern med et lille håndtag i den ene ende og en lille gaffel i den anden, som man stikker ind i kropsdybet på det færdige fjerkræ, hvorefter det kan løftes de 30 cm fra badepanden til skærebrættet, hvorefter kalkunløfteren vaskes, lægges i en skuffe og tage frem til næste jul.

Hun gør opmærksom på, at majskolbehøvlen koster 119 kr. og kan for nogle være et uundværligt stykke værktøj, selv der findes adskillige knive i køkkenet og at man kunne give de 119 kr. til Røde Kors indsamlingend en 5. oktober.

Vi er efterhånden gode til at gå på jagt efter gaven til hende eller ham, der har alt. f. eks. en elektrisk næsehårsfjerner eller en giv-mig-en-tandstik-automat.

Mange har svært ved at forstå, hvordan de klarede sig før opvaskemaskinen, fladskærmen eller bil nummer 2 og mener, at netop opvaskemaskine, fladskærmen eller bil nummer 2 har været med til at gøre dem lykkeligere. Men bliver vi lykkeligere af materielle goder eller bliver vi mere og mere materialistiske, hvor mere vil have mere?

For nylig var der på TV en serie med 5 indfødte fra en Stillehavsø, Talan, der drog til England. Her blev de dybt oprørte over, at der fandtes hjemløse, der bor på gaden og der var mennesker, der havde svært ved at skaffe sig det daglige brød og de spurgte: Har de ingen familie? Har de ingen venner? Hvorfor er der ingen, der giver dem en seng at sove i?

Sådan noget er da med til at sætte vores materialistisk livsstil i relief. Bliver vi virkelig lykkeligere af at skaffe os endnu flere materielle goder? Eller ville vi blive lykkeligere ved at række ud til en hjemløs, til de fattige? Kunne vi ikke række lidt mere ud til næsten og give af vores rigdom til dem, der virkelig behøver?

Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst





 
Bjarne Nederby Jessen

Tanker i tiden

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk