DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Kan vi være bekendt at sortere i kvoteflygtning til Danmark?

1 okt. 2008

Lige nu foregår der i medierne en debat omkring kvoteflygtninge. Nogle ønsker, vi skal sortere og kun tage de kvoteflygtninge, der umiddelbart vil kunne blive en gevinst for Danmark, mens andre – deriblandt jeg - mener, at vi har et ansvar for de svageste af de svageste.

I dag fandt jeg et indlæg i gratisavisen Urban, som sætter fokus på denne debat. Indlægget er skrevet af Amila Jašarević, der er 27 år, cand.ling.merc. i tysk fra Handelshøjskolen i Århus og kom til Danmark i 1993 som flygtning fra Bosnien-Hercegovina.

Jeg har valgt at citere hele indlægget, som Urban har hentet fra forfatterens blog amalibosnae.urbanblog.dk :

Jeg var ikke sluppet gennem nåleøjet.

Den danske regering sorterer i de kvoteflygtninge, Danmark har forpligtet sig til at tage imod, og vrager som led i en kynisk købermentalitet alle dem, der ikke kan bruges på det danske arbejdsmarked. Ordningen, der blev skabt for at redde dem, der ikke kan redde sig selv, bliver således udvandet, da man rask væk frasorterer de ikke tilstrækkeligt uddannede, de invalide og de lidt for gamle flygtninge.

Bare ærgerligt for den 80-årige dame, der ikke kan klare sig selv. Bare ærgerligt for manden, der fik sprængt begge ben væk af en landmine. Bare ærgerligt for den enlige mor, der ikke taler noget fremmedsprog.

Sådan en mor var min mor, da vi i 1993 blev fordrevet fra vores hjem i Bosnien-Hercegovina. Min far var fange hos serbiske soldater, der brugte ham til tvangsarbejde og som levende skjold, så det var kun os to, der kunne komme væk. Min ikke særligt uddannede mor og lille, underernærede mig, der heller ikke talte noget fremmedsprog eller var egnet til fysisk arbejde. Havde Danmark dengang haft den nuværende regering, ville vi aldrig i livet have fået lov til at komme her. Hvad kunne man da også bruge os til?

Sådan tænkte man åbenbart ikke dengang, så vi fik lov til at komme og reddede dermed livet. Jeg blev ikke betragtet som en vare på et flygtningemarked, ej heller som potentiel fabriksarbejder, men ganske enkelt som et barn. Det er altså mig, man brokker sig over, når man siger “1990′ernes uansvarlige asylpolitik”. Helt konkret mig. Og jeg ville hellere end gerne have at vide, præcis hvordan det er, jeg ødelægger Danmark og velfærden med min tilstedeværelse her i landet.
I mine femten år i landet har jeg endnu ikke fået noget brugbart svar. Det findes givetvis heller ikke. Men skulle man indrømme det, ville man også skulle indrømme, at den nuværende sortering i kvoteflygtninge er bundforkert.

Derfor spørger jeg endnu en gang: hvordan er det, jeg - som resultat af 1990′ernes uansvarlige asylpolitik - ødelægger Danmark og velfærden? Og nu ikke noget med “det er heller ikke sådan nogle som dig, vi mener, det er alle de andre”.”

Det er tankevækkende at indlæggets forfatter er cand.ling.merc. i tysk fra Handelshøjskolen i Århus og er i stand til at være en aktiv del af det danske samfund. Det kunne man ikke forudse i 1993. Det var heller ikke det vigtigste. Nej det vigtigste var at række ud til og hjælpe et barn og dets mor.

Sådan er det også i dag. Rundt omkring i verdens flygtningelejre er der mange mennesker, som har brug for hjælp, men som ikke passer ind i den model Danmark leder efter og derfor ikke få den nødvendige hjælp fra Danmark. Kan vi være det bekendt? Jeg mener NEJ!

Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst.






 
Bjarne Nederby Jessen

Tanker i tiden

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk