17. december

Jeg husker med glæde tilbage på min barndoms og ungdoms Jul. Jeg er opvokset på en gård på Bornholm. Vi var tre søskende, og vi børn glædede os altid til juleaften. Men ih; hvor var juleaftens dag lang! For at tiden ikke skulle føles så lang, købte mine forældre nogle julehefter, som vi læste. Jeg husker nogle af navnene på julehefterne: Bamse og Dukke-Lise, Knold og Tot, Tarzan, Blondie, Gyldenspjæt, Blæksprutten og Svikmøllen. Min far gjorde dagens gode gerning, ved at køre for ”posten” i vores bil, så postbudet kunne nå at komme hjem og holde juleaften i god tid. Dengang måtte landpostbudet cykle for at bringe julebreve og pakker ud. ”Posten” kvitterede for Fars hjælpsomhed ved at give et par stykker smørrebrød og en enkelt snaps på resturant Skovly, som var endestation for udbringningen af posten.

Vi holdt altid juleaften sammen med min moster og onkel, de havde ingen børn, så de forkælede os rigtigt. Et år vi fejrede juleaften hos min moster og onkel, som boede på en gård i Klemensker ca. 15 km fra os, blev det snestorm i løbet af juleaften. Vi prøvede alligevel at komme hjem, men nåede ikke længere end 3 -4 kilometer før vi kørte fast. Heldigvis holdt vi lige uden for et hus, som tilhørte vores maler, så der overnattede vi. Tidligt om morgenen var snestormen stilnet en smule af. Vi kørte hjem lige i halen på en sneplov. Vi kom dog ikke helt hjem, men måtte parkere bilen hos en nabo, hvis gård lå lige ved landevejen. Vi havde en halv kilometer privatvej, som var blokeret af sne. Så vi gik hjem over markerne tidligt julemorgen, Hver især bærende på den julegave, som vi syntes var bedst.

Min barndoms jul, var hvis vejret tillod det, et stort ædegilde. Juleaften fik vi Andesteg og flæskesteg med brunede kartofler. Senere på aften spise vi lagkage, hjemmelavet konfekt, og hjemmelavede småkager som klejner, vaniljekranse, brune kager og meget andet. 1 juledag bestod julefrokosten bl.a. af bornholmsk ristepølse.

På Bornholm varede julen ikke til Påske, men til Helligtrekonger den 6. Januar. På hverdagene mellem jul og nytår lukkede alle forretninger kl.14. Hver eneste dag mellem jul og nytår var vi ude at spise hos noget familie. Vi børn hyggede os, for der var mange fætre og kusiner at lege med til disse julefester. Til en af festerne kom jeg til at lave ulykker. Jeg var bange for hunde, pludselig kom en hund løbende ind i stuen, og jeg blev så forskrækket, at jeg kravlede op på bordet, og satte mig oven i en lagkage, det var flovt.

Julen drejer sig jo om andet end at spise. Den har jo også et åndeligt aspekt. Vi gik altid i kirke juleaften, jeg synes det skabte en form for fred i mit sind at høre en prædiken om, at Gud elskede os og sendte sin egen søn. Jeg undrede mig bare over, at når jeg gik ud af kirken, forsvandt freden.

Englenes budskab til hyrderne på marken lød ifølge Lukas 2,14 ” Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” En anden oversættelse: ”Bibelen på hverdags dansk” bruger ordene ”Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje.”

I dette vers er der tale om, at kun de, der tror på Jesus som frelseren og dermed gør Guds vilje, vil opleve den lovede fred.

Jeg troede at Gud eksisterede, men det gav mig ikke fred. Det var først da jeg tog imod den gave, som Gud sendte os, nemlig Jesus, at jeg fik fred. Der er vel kun en måde at tage imod en gave på, nemlig at sige tak og så pakke gaven ud. Da jeg var omkring 18 år, tog jeg imod gaven Jesu ved at bede ham om at komme ind i mit liv, og tilgive mig al min egoisme, alle de gange jeg havde såret nogle, og mest af alt tilgive mig, at jeg ikke havde haft nogen som helst tanke om at leve efter Guds vilje. Da jeg tog imod Jesus som min frelser, oplevede jeg igen den fred, som jeg fik i kirken juleaften, og nu forsvandt den ikke igen, men den blev i mit sind og tanker.

Jeg vil ønske, Jer der læser dette en rigtig fredfyldt jul.

Preben Müller