DAGENS ORD: ”Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« v22 Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.” Mattæus 18:21

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

4. december 2020

2020 dec 4

Negev ørkenen, Israel 2012, © Alex Wallin
Fredag den 4. december 2020

Salmisten skriver:

Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.
Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
den som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk.
Han henter velsignelse hos Herren
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham,
som søger dit ansigt, Jakobs Gud.
Løft jeres hoveder, I porte,
løft jer, I ældgamle døre,
så ærens konge kan drage ind.
Hvem er ærens konge?
Det er Herren, stærk og vældig,
Herren, vældig i krig.
Løft jeres hoveder, I porte,
løft jer, I ældgamle døre,
så ærens konge kan drage ind.
Hvem er han, ærens konge?
Hærskarers Herre,
han er ærens konge!

Salmernes Bog 24,1-10

Dagens salme fra Den Danske Salmebog nr. 83:

Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: H.O.C. Zinck 1801

Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord!
Se, din konge til dig kommer,
glæd dig i din vinter, Nord!
Kristus bringer evig sommer.
På hans tog borttag hver sten!
Smyk hans vej med hellig gren!
Bred på stien højtidsklæder!
Der er fryd, hvor han fremtræder.

Saligt, hvor han drager ind,
saligt er det folk, det rige:
dér skal sorgen fly af sind,
dér skal synd og død bortvige;
dér skal kærligheden bo,
dér skal fredens palme gro,
dér skal håbet evig bygge
under kerub-vingers skygge.

Bøj dig for din konge, sjæl,
verdens konger, bøjer eder,
stolte magt og højhed, knæl,
tronen for Guds Søn bereder!
Se, i ånders store land
kongespiret fører han;
mørkets magter for ham vige,
hans er salighedens rige.

Over de genløstes land
han på nådens stol er dommer.
Evig lovet være han!
I Gud Herrens navn han kommer.
Sjung, hver sjæl, med tak og bøn:
Hosianna, Davids søn!
Sjung, mens alle knæ sig bøje:
Hosianna i det høje!

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/83





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk