DAGENS ORD: ”Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn.” Salme 103:1

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

15. december 2020

2020 dec 15

Getsemane, Israel © Alex Wallin
Tirsdag den 15. december 2020

Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder; her kræves det så af forvaltere, at de findes tro. Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv; for jeg er mig ikke noget bevidst, men dermed er jeg ikke frikendt. Den, der bedømmer mig, er Herren. Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer! Han skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil. Og da skal enhver få sin ros fra Gud. Første Korintherbrev 4,1-5

Dagens salme fra Den Danske Salmebog nr. 276:

Dommer over levende og døde

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Asger Pedersen 1978

Dommer over levende og døde,
mørket er for dig som højlys dag,
tanker, ingen så, for dig må møde,
klares op skal hvert et skjult bedrag;
Herre Kristus, når i lys du kommer,
da forbarm dig, vær en nådig dommer!

Iført dommerkappens dyre klæde
klædte vi vor næste i foragt,
slog ihjel hans mod og stjal hans glæde,
klipped af Guds lov vor egen pragt;
frem mod dommedag må vi nu vandre,
iført vore domme over andre.

Herre Kristus, ene din er dommen,
hvem kan dømme i sin egen sag?
Hvem kan dømme, før den tid er kommen,
natten lyser som den klare dag?
Dommerne blir dømt, når du skal råde,
og de dømte kendes fri af nåde.

Dommer over levende og døde,
søn af stjerner og af mennesker,
aldrig ud i mørket vil du støde
den, der kommer til dig, som han er;
alle knæ på jorden skal sig bøje
dybt i solopgangen fra det høje.

Johannes Johansen 1975.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/276





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk