DAGENS ORD: ”Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham,” Kolossenserne 2:6

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

21. december 2020

2020 dec 21

Negev ørkenen. © Alex Wallin
Mandag den 21. december 2020

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred, han bringer godt budskab og forkynder frelse. Han siger til Zion: »Din Gud er konge.« Hør, dine vægtere løfter røsten, de jubler i kor, for med egne øjne ser de Herren vende hjem til Zion. Bryd ud i jublende kor, Jerusalems ruiner! For Herren trøster sit folk, han har løskøbt Jerusalem. Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, hele den vide jord skal se vor Guds frelse. Esajas' Bog 52,7-10

Dagens salme fra Den Danske Salmebog nr. 90:

Op, glædes alle, glædes nu

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: O, kommer hid dog til Guds Søn
Alt, hvad som fuglevinger fik

Op, glædes alle, glædes nu!
Med fryd opfylder sind og hu
i Herren, eders glæde!
Thi Jesus han er nu så nær
og vil, fordi han har os kær,
udi vort kød sig klæde.

Bort sorg, og krænk ej mer vort sind!
Guds glæde lukker vi nu ind,
at vi kan Jesus favne
med bøn og hjertens tak og tro;
i ham skal alt vort håb og ro
sin glæde aldrig savne.

Din fred, o Gud, som overgår
alt det, som sind og sans formår,
vort hjerte så bevare
i Kristus Jesus, at vi må
så stor en juleglæde få,
som aldrig kan bortfare!

Fil 4,4-7
Thomas Kingo 1689.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/90





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk