LÆS

SALME 119,11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.

På en konference i Asien hørte jeg en iransk kvinde fortælle sin historie. Hun var vokset op som muslim, men en dag havde hendes kusine inviteret hende med i kirke. I mødet med menighedens lovsang og tilbedelse oplevede hun Guds nærvær, og efter et år gav hun sit liv til Gud.
Hun begyndte at fortælle om Gud til alle hun mødte og var med til at grundlægge flere husmenigheder. Efter noget tid fandt myndighederne ud af, hvad de lavede, og begyndte at fængsle folk fra menigheden.
Hun blev selv isolationsfængslet i 25 dage i en lille celle med konstant lys. Hun var ved at bukke under for presset, men under et af de utallige forhør lykkedes det hende at stjæle en blyant. Hun erfarede, at Gud hver dag mindede hende om et vers til opmuntring. Hver dag skrev hun et nyt vers på væggen, der gav hende styrke nok til endnu en dag. Hun afsluttede sin historie fra scenen: »Jeg beder jer, brødre og søstre, om at lære bibelvers udenad. Elsk jeres bibelvers! I ved ikke, hvad der kommer til at ske i jeres liv. Jeg havde aldrig troet, jeg
skulle holdes væk fra min bibel, men der i fængslet blev
Bibelen mit anker«.

Bedeemner

Vi takker dig for vores adgang til Bibelen.

Vi bekender, at vi kan lade travlhed forhindre os i at finde tid til at læse dit ord.

Vi beder for bibeloversættelsesarbejdet over hele verden.

Vi beder for menigheder og fællesskaber – at de
må vokse i kendskab til Bibelen og dens undervisning.