LOVPRIS

ESAJAS’ BOG 6,1-3 I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: »Hellig, hellig,hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!«

I den danske folkekirke er det en del af nadverritualet, at menigheden i kor med alle engle synger med på det, seraferne sang om Guds trone, da Esajas blev kaldet som profet i det 8. århundrede f.Kr. Det er overvældende at træde ind i så lang en tradition af lovprisning af Gud for den, han er; Ham, der sidder på tronen.
Esajas fik lov til at se Guds herlighed, og vi inviteres stadig ind i lovprisningen af Gud og i overgivelsen af alt, vi er og har til ham, som er i kontrol. Vores lovprisning går i samme retning, men vores forundring og glæde over Guds storhed kan heldigvis findes mange forskellige steder, med mange forskellige tunger. I musik og harmonier, i matematik og systemer, i kunst og kreativitet og i Guds skaberværk i naturen og i den krop vi har der kan bevæge sig, skabe nyt liv og forundres. Lovpris Gud, min sjæl!

Bedeemner:

Vi lovpriser dig, hvis herlighed fylder hele jorden.

Vi takker dig, at lovprisningen til dig har mange former og stemmer.

Vi bekender, at vi i vores liv også priser tidens afguder.

Vi beder om, at hele den mangfoldige verden må være med i lovprisningen af dig.