DAGENS ORD: ”i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. v15 Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.” Kolossenserne 1:14

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


De 5 hårde år

2025 maj 4

De 5 hårde år - 9. april 1940 - 4. maj 45
Der er få tilbage fra krigen, der stadig kan fortælle om de hårde og onde år. Fra nogle af vore kære, der desværre ikke lever længere, har vi fået fortalt brudstykker.

Jeg fandt min fars gamle fotoalbum og spurgte hvor billederne kom fra?
Jeg spurgt om han havde været med i modstandsbevægelsen, men han vævede bare noget om at han havde været med til at uddele illegale blade, men stoppede, da han ikke havde nerver til dette arbejde.
Jeg lod mig nøje med det svar, men begyndte at tvivle, for i hans gemmer fandt jeg en gammel tromle revolver fra krigens tid. Jeg glemmer aldrig hans lettelse, da den kom ud af huset.

Mange år senere besøgte min kone og jeg besættelsesmuseet og fandt nogle billeder hvor der stod: Fotograferet af Kaj Wallin.

Den 9 april 1940 kl. 4 om morgenen overskred den tyske hær den danske grænse. Det lykkedes for en deling at stoppe to pansrede vogne, den ene blev ramt af 207 skud.
Ialt blev 11 soldater dræbt i kampe ved den dansk/tyske grænse.
Værløse flyveplads blev angrebet af Luftwaffe. Adskillige fly blev ødelagt og to flyveløjtnanter mistede livet.
Den 29 august 1943 brød samarbejdspolitilen politiken sammen. De tyske krav med indførelsen af militær undtagelsestilstand og dødsstraf, var mere end politikerne ville lægge navn til.
Der brød strejker ud og uroen bredte sig. Min mor fortalte, at hun var gravid og på grund af urolighederne i københavn, blev hun nødt til at rejse hjem til sin mor i Roskilde. Min far blev i københavn.
Ved slutningen af krigen blev det besluttet af den engelske overkommando at bombe Gestappos hovedkvarter i København. For at forhindre Royal Air Force i at bombe Shellhuset, sad 29 frihedskæmpere indespærret under loftet.
Den 21. marts 1945 lettede 18 tomotorede Mosquito bombefly medbringende hver to stk. 500 kilo bomber.
For at undgå de tyske radar fløj de lavt.

De angreb i formationer og et af fly fra første formation blev beskadiget og styrtede ned i et garageanlæg ved Frederiksberg Alle. Næste angrebsbølge troede derfor at røgen kom fra Shellhuset og kastede deres bomber. Desværre over Den franske Skole. Der blev registreret over 300 sårede og 117 døde hvoraf de fleste var skoleelever.

Bomberne i Shellhuset ramte de underste etager og det lykkedes nogle af de indespærrede frihedskæmpere at flygte. Under angrebet blev ca. 100 tyskere og otte danske modstandsfolk dræbt; 18 modstandsfolk undslap, deriblandt Mogens Fog.

Sabotører sprængte fabrikker der arbejde for tyskerne blandt andet Riffelsyndikatet. Tyskerne gengældte med terroraktioner.
Det danske politi blev den 19. september 1944 anholdt og deporteret til Neuengamme og senere til Buckenwald. Volden tog til og ialt blev 102 danske modstandsfolk henrettet efter tysk krigsretsdom.

Måske har du set filmen om Flammen og Citronen. To frihedskæmpere der blev skudt under arrastationen. Tyskerne sprænget Citronens hus som reprasalie. Hårdt mod hårdt.

Modstandsbevægelsen likviderede omkring 375 stikkere. For at gengælde stikkerdrabene begyndte tyskerne at myrde en række kendte danskere. Som en af de første udpegede tyskerne Kaj Munk, der skulle myrdes, fordi han både som præst og forfatter talte tyskerne imod. Kaj munk blev myrdet af Gestappo den 4. januar 1944.

Kaj Munk og den blå anemone:
Den blå anemone er et digt om det tilsyneladende svage væsen, der nægter at lade sig kue og overvinder omgivelsernes modstand. Digtet blev skrevet i 1943.

1. Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

2. På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.

3. Nu står den der og nikker
så sejerssæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

4. Hvad var det dog der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: "Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden", da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone,
mit hjerte atter glad.

5. For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk