
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Samtale og forbøn ]
Sommer og ferietid
Det er sommer og ferietid og rejsetid og hyggetid lige netop nu. Det er tid til at spise på terrassen og have u-travlt…
Og hvis I en aften sidder sammen med familien og gode venner, og måske har sagt en masse godt om maden og serveringen og de mindste børn sover, så spørg de andre, om de kan huske en smuk sætning. Fra livet og hverdagen eller fra en bog eller en titel.
Jeg vil give jer nogle eksempler!
En fransk forfatter, som ikke hedder Hansen til efternavn, men Saint-Exupery - har skrevet den ret kendte bog ”Den lille prins”. Bogen er fantastisk, fuld af smukke sætninger, men denne forfatter har også skrevet en bog om at være postflyver – og bogens titel er SÅ smuk: ”Blæsten, sandet og stjernerne”. De ord i titlen er bare så smukke, at man får lyst til at læse bogen.
Et andet citat stammer fra New Zealand, hvor vores datter og svigersøn boede i et kristent community i 7 md, et sted, der har dejlig andagt tre gange om dagen, og som lever meget selvforsynende og sparsommeligt, men som altid har plads til mennesker i krise, unge som vokse, der står et sted i deres liv, hvor de har brug for at trække sig tilbage…
Skønt sted, kommer måske også i Danmark…
Vi rejste rundt i 14 dage – på Sydøen og så en masse fra ”Turen går til New Zealand” – men det, jeg vil fortælle jer om her bklev fir mig et smukt billede på Jesu stærke løfte om, at han er vejen og sandheden og livet - det var et turistmål, der dengang i hvert fald- ikke var så kendt: Cave Stream Scenic Reserve!!
Vi kørte dertil, masser af mennesker kom og havde hørt om det fra venner og bekendte….
Det var en grotte, man kunne gå igennem på ca. 1 times tid.
Den var isnende kold, så man skulle have godt med tøj på. Man gik igennem en ligeså issnende kold flod, så man skulle have sko på med god sål, der kunne stå fast.
Der var bælgmørkt, så man var nødt til at have en pandelampe eller lommelygte med, så man kunne orientere sig…
Og grottens vægge var fedtede og fugtige og det dryppede med iskodt vand ned på en…
Jeg tænkte, Jeg springer over – jeg bliver heroppe i 25 graders varme og kigger på græs og blomster og fugle…
Men min datter og svigersøn skulle SÅ meget derind!
Så jeg gik op og tog billede af dem på vej ind i grotten langt nede – Og der var to søde, unge italienske teenagere, der havde totalt farvestrålende sjovt tøj på – så jeg zoomede lige ind og tog et billede af dem også…
Og jeg? – satte mig i solen ved udgangen af grotten og satte mig dér og ventede et smukt sted…
Og her kommer det, jeg godt vil fortælle jer.
1. Der stod nemlig nogle regler og gode råd for, hvad man skulle gøre, når man skulle ind i hulen – og den første regel var:
2. Gå altid imod strømmen!!
Fantastisk råd – hvis man gik ind i grotten der hvor jeg sad, hvor floden fosssede ind i hulen, så kunne du blive væltet og revet med på klipperne. Men gik det imod strømmen, så var det måske nok hårdt, men det var dig, der bestemte .
I vores samfund handler rigtig meget om at følge med strømmen. Konfirmander og unges (og voksnes!!)tøjstil ligner de andres, vi vil ikke skille os for meget ud ud…
Men når vi går i kirke, eller er samlet om noget, der går imod strømmen – samlet om en Gud, der er der for os…. Som møder os og kalder os til at gå med tillid til ham, med bøn og tak – og det er i forhold til alt andet, fx arbejdsplads eller skole – at gå imod strømmen…
I aften går vi ”imod strømmen” – vove at være i kirken, lade gospelsang, der peger på Gud, fylde lidt af vores liv…
Tag det med i hverdagen….
2. Når folk kom ud, våde og kolde, og jeg sad dér og dinglede med benene, elskede de, at der sad en og spurgte, Hvordan gik det? Var det godt?
Og de fortalte…
Jeg tænkte…
HVEM LYTTER TIL DIG – når du er trist… Når folk HAR hørt om din smerte mange gange før, og synes, du bør komme videre…. Hvem lytter til dig?
Altid Jesus…, Aldrig træt af os og vores tanker –
Journalist til Mother Theresa:
Hvad siger du til Gud, når du beder en time om dagen?
Mother Teresa: jeg siger ikke rigtig noget. Jeg lytter…
Journalist: OK… men hvad siger Gud så…
Mother Teresa: Han lytter osse…
Vores håb, vores gave som kristne er, at vi kan være i Guds nærhed og vide, at han hjerte banker for os, at han altid lytter til os, at hvad der er vigtigt for OS, det er vigtigt for HAM…
3. Ud kom de to farvestrålende italienske teenagere… Våde, kolde – og lykkelige – og den ene af dem med en pose i hånden. Plasticpose , hermetisk lukket – min datter og svigersøn sagde, at de havde klamret sig til den, derinde i grotten….
4. De kom op ad en stige, hvor floden fossede ned – man kunne gå – lidt krumbøjet – ud på den ene side langs klippe væggen eller kravle langs en klippevæggen på den anden side.
Ham med posen var kommet op dér, hvor man skulle kravle ud.
Råbte: Jeg smider lige posen over til dig!!
I et flash: Det her MÅ bare gå galt!
Han kastede, vennen prøvede at gribe, posen ramte klippen – og styrtede direkte ned i floden, fossede videre, ned ad stigen , ind i mørket – og var væk!!
I et splitsekund kiggede de to italienere på hinanden – med det der ”det-her-måtte-bare-ikke-ske-blik” – og så måtte ham, der kastede tilbage ned ad stigen, ind i mørket, denne gang MED strømmen…
Og hans ven ,og jeg ventede spændt….
Lidt efter kom han tilbage, kravlende op ad stigen, endnu mere våd end før, denne gang med posen i munden, og denne gang slap han den ikke, før de var HELT ude i varmen og solen…
Og jeg tænkte på to vigtige spørgsmål…
Det første: Hvad er SÅ vigtigt for dig, at du bare MÅ holde fast ved det, lige meget hvad der sker? Er det noget, der binder dig? Eller noget, du bare må erkende er en del af dig – ved siden af din tro og kirke? Er det noget, du måske ikke skal kæmpe imod, men bare sige, Det er altså en del af mig… Eller er det længslen og håbet til Gud, måske fuld af tvivl, som du bare altid gerne vil have som en del af dit liv?
Det andet spørgsmål: Hvem er DU så vigtig for, at nogen går ind i mørket og fortabtheden og kulden og smerten for at finde dig?
Kan I regne ud, hvem jeg tænker på? Den Gud, der altid er på vej for at finde os… Korset, der ALTID fortæller, at FØR vi vidste, om tro lige var noget for os – da havde Jesus valgt, at han går ind i det dybeste mørke for at møde os og finde os og holde os fast…
Kjeld Heick og Cliff Richard i TV.
Om Musik og til sidst om tro…
Kjeld Heick; Så er der jo lidt med, at du er religiøs…
Cliff: Nej nej, jeg er ikke religiøs…
(Kjeld Heick så lettere forundret ud…)
Cliff: Jeg er ikke religiøs, jeg er kristen. For religion handler om, at mennesker forsøger at finde Gud, men kristendom handler om, at Gud altid er på vej for at finde os mennesker – Han kommer til os…
Luk 24 – Emmaus vandringen…
Han kommer til de to
Han lytter til dem
Han lyser sit håb og sin kærlighed og sit ord ind i deres hjerter…
|