DAGENS ORD: ”Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse.” Esajas 12:2
Ivan L. Jakobsen

Netpræst

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

[ Samtale og forbøn ]

 

På vej mod jul

Men hvorfor blev det egentlig Jul den første gang?

Det kan vi læse om i Bibelen.
I begyndelsen havde Gud skabt verden som et godt og skønt sted til os mennesker, og der var fællesskab mellem Gud, Adam og Eva. Men der kom afstand mellem Gud og os, i det, vi kalder Syndefaldet.

Men Gud ønskede – og ønsker fællesskab med os.
Da det blev Jul første gang, havde Jøderne i over 60 år været besat af store romerske militærstyrker. Derfor længtes man efter, at Gud skulle sende Messias, Frelseren, som deres gamle profeter havde forudsagt ville komme i Guds time.

Som vi har forberedelser op til Jul, sådan havde Gud også mange forberedelser, før det kunne blive Jul første gang.
Ud over profeterne var der andre, der skulle have besked.

Den vigtigste, der fik besked var Maria. Det var ærke-englen Gabriel, der fortalte Jomfru Maria en utrolig besked: Hun var blevet udvalgt af Gud til at føde verdens frelser, Guds Søn.

Så var det Josefs tur til at få besked.
Josef fik i en drøm besøg af en engel: ”Josef, Davids søn. Vær ikke bange for at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra dets synder!”

Og så kom tiden, da Maria skulle føde. Det skete i de dage, da kejser Augustus udsendte befaling om at holde folketælling i hele verden. Derfor måtte Maria og Josef tage til Betlehem for at blive talt, og der blev Jesus født.

De næste til at få besked var hyrderne. Også de fik besøg af en engel, der sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder Jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får. I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.”
Derefter var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: ”Ære være Gud i det højeste, - og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag”.
Også hyrderne tog imod englens budskab. De forlod fårene og gik ind til Betlehem. Der fandt de Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. De fortalte dem, hvad englen havde sagt til dem, og Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og tænkte over dem.

I år kan vi igen høre om den første Jul.
Det skete godt nok for meget længe siden, men vil altid have betydning.
Vi må blive ved med at høre om Jesus. Hvordan Han gik rundt og hjalp mennesker, mættede sultne og helbredte syge.

Hvordan Han til sidst døde på korset Langfredag. Men Påskemorgen stod op fra de døde til nyt liv – ikke bare for sig selv, men for alle mennesker til alle tider og steder.

For Jesus sagde og siger:
"For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne søn,for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham."
(Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16-17)

Gud har ikke lovet os et liv uden problemer eller vanskeligheder, - men et liv, hvor Jesus lover os: Og se, jeg er med Jer, alle dage indtil verdens ende.

For Gud ønsker stadig fællesskab med os – og ikke blot ved Juletid.

Derfor sendte Gud i den første kristne Pinse Helligånden til jorden for at hjælpe os, både med livet og troen.

Derfor må vi ønske hinanden en glædelig og velsignet Jul – i bøn, tro,tak og tillid til, at Gud i Jesus og ved Helligånden vil være hos os nær med sin velsignelse og fred. Amen

Ivan L. Jakobsen


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk