[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Elizabeth Knox-Seith, Psykiatri- og pilgrimspræst
Netkirken
Mail: ELKN@KM.DK
[ Mere ... ]
...sandheden skal gøre jer frie
1 maj. 2026
Foråret er på vej i fuldt flor, og alting springer ud. Skovene grønnes, og giver anledning til påmindelsen om opstandelse, her i tiden efter påske.På Store Bededag, som ellers formelt er afskaffet, finder vi stadig i liturgibøgerne den smukke tekst om bøn, hvori Jesus videregiver kaldet til sine disciple og siger:
»Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«
Matthæusevangeliet 7,7-14
Midt i mens politikerne stadig forhandler om at skabe grundlag for en ny regering, er netop Store Bededag blevet en "varm kartoffel". Nogle vil gerne have den genindført, og andre mener, at man ikke kan træde tilbage på allerede aftalte beslutninger.
Uanset hvad politikerne mener, må man sige, at man ihvertfald ikke kan afskaffe bøn. Og man kan heller ikke afskaffe den folkelige tradition for at spise hveder om aftenen før Store Bededag. Mange kirker landet over arrangerer stadig gudstjenester mv. i de dage. Så Store Bededag lever, midt i folkeligheden, på trods af de politiske beslutninger.
Den følgende søndag, den 3. maj, hører vi to stærke tekster, nemlig teksten fra Apostlenes Gerninger om Paulus´omvendelse, og Jesu ord fra Johannesevangeliet 8: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«
Disse tekster hører på en stærk måde sammen, og fortæller om, hvordan inspirationen fra Jesu virke i hans tid på jorden får "fylde" efter opstandelsen. Til sine disciple siger han, at bønnen er et deres stærke "kort", altså en del af den måde, de kan være med til at udvirke kærlighed og helbredelse i verden. Og han giver dem den myndighed, han selv havde, til at genoprette og forsone alt, hvad der er gået skævt på kloden.
Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«
Johannesevangeliet 8,28-36
Jesus siger, meget klart, at "Sandheden skal gøre jer frie".
Første gang, jeg som ungt menneske mødte disse ord, var da jeg var i Taizé, det økumeniske klosterfællesskab nær Cluny. Her var der en stor gruppe af kristne fra Indien på besøg, og i det store, smukke kirkerum, der danner rammen for al andagt i Taizé, chantede de indiske kristne: "Truth shall set you free". Det var så smukt, fuld af hengivenhed og tro, at det nærmest blev en omvendelse for mig selv.
Jeg forstod da, at den inderste sandhed hænger sammen med Gud, og at netop dette at forbinde sig med denne sandhed, er den dybeste frihed. Som mennesker kan vi kæmpe med forståelsen af tusind sandheder - politiske, samfundsmæssige og kulturelle. Men under alt dette - og over - findes en dybere sandhed, som er Kristus.
Den russiske forfatter Dostovjevskij, er berømt for dette citat:
"Hvis nogen beviste for mig, at Kristus er uden for sandheden, og at sandheden i virkeligheden var uden for Kristus, så ville jeg foretrække at blive hos Kristus frem for sandheden." ― Fjodor Dostojevskij
Lidt forenklet kunne man omskrive det til: "Hvis nogen beder mig om at vælge mellem sandheden og Kristus, vil jeg vælge Kristus".
Umiddelbart kan det virke underligt. For er sandheden og Kristus netop ikke det samme?
Jo, det er det, dybest set - men i vores reelle verden kæmper vi om alle mulige små og store sandheder, og netop derfor tager Dostovjevskij så klart stilling.
Han var selv i sin tid en del af et Rusland, hvor der blev kæmpet om alle mulige sandheder. I sine berømte romaner kredsede han om dilemmaet, hvilket er blevet en stor del af vores kulturarv. Ordene får måske en særlig betydning, netop i disse tider, hvor Ruslands krig i forhold til Ukraine præger hele vor verden så dybt. Hvilken sandhed kæmper vi for? Og er vi dybest set forenede i Kristus?
Hvis det sidste er tilfældet, burde al krig stoppe, umiddelbart.
Paulus mødte Kristus på vejen til Damaskus og blev så overvældet, at han blev blind i tre dage. Han faldt af hesten og blev sat ud af spil, i al overvældelsen. Tidligere havde han været en af de allermest indædte forfølgere af de kristne, kaldet "dem, som fulgte vejen". Men pludselig vendte alt op og ned, og han blev en del af dem.
Her har vi beretningen:
* Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.
I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas' hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt.
Apostlenes Gerninger 9,1-18
Jeg tænker, at disse tekster er en levende virkelighed, også for os idag, hvor der kæmpes omkring rigtigt mange politiske spil, både i Danmark, og på europæisk og globalt plan. Vi står i den grad ved en skillevej, etisk og moralsk, og her er Dostovjevskijs ord vigtige. Hvis vi skal vælge mellem "sandheden" og Kristus, hvad vælger vi da?
Kristus er ikke én ud af mange "sandheder", men noget dybere, som gennemsprænger alle ideologier og alle menneskelige forestillinger. Kristus er det, som er "over os og under os, bagved os og foran os, i os og under os" (Sankt Patricks bøn), og som virker dybt ind i evigheden og bærer os.
Kristus sprænger alle menneskelige sandheder og skænker os kærlighed og nåde, midt i alt, som er både svært og umuligt ... og fordrer os til at være bærere af forsoning.
Skt. Patricks velsignelsesbøn:
Må Kristus være foran dig og vise dig vejen. Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig. Må Kristus være bagved dig og beskærme din ryg. Må Kristus være nedenunder dig og holde dig oppe, når du falder. Må Kristus være inden i dig og fylde dig med sin ånd. Må Kristus være omkring dig og bevare dig for alt ondt. Må Kristus være oven over dig og velsigne dig.
Amen.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
