20. december

V/Ingolf Bjørsted

At julen nærmede sig, blev vi mindet om, når Daells VarehusŽs katalog kom med landposten. Vi tre brødre studerede så siderne med legetøj meget indgående, og kom med mange ønsker. Især beskrivelsen af et ingeniørsæt talte til min fantasi.

Forløbet hen mod jul var, at der i november ofte blev slagtet en gris. Vi brød os bestemt ikke om grisens skrig, når den blev stukket. Kød og flæsk blev lagt i saltkar eller henkogt. Noget blev bragt til det fælles frysehus i nabolandsbyen.

Vi var som regel til juleudstilling i Grindsted, hvor vi så på optog og trykkede næserne flade mod udstillingsvinduerne med legetøj. Godteposer blev uddelt, og vi fik eftermiddagskaffe hos bedsteforældrene, inden vi skulle hjem og malke køerne.

I december var der mange ting som skulle ordnes.

Huset blev gjort grundigt rent op til jul og gulvene ferniseret.

Der blev fremstillet juledekorationer af mos, grankviste, kogler og andre naturmaterialer, som vi fandt i skoven. Pynten til juletræet skulle fremstilles. Her blev klippet engle ud af hvidt karton, flettet stjerner og fremstillet roser af crepepapir. Det var mor rigtig dygtig til.

Hvis der var frost og sne, tog far noget affaldskorn og lagde ud i vores skov, der hvor dyrene færdedes. Der blev også sat et havreneg op ude i haven.

Mor bagte mange småkager, så der var noget at servere, når familien kom på besøg i juledagene. Vi plagede selvfølgelig om at få lov at smage. Et år fik jeg lov at spise alle de brunkager jeg ville, fra en pladefuld som havde fået lidt for meget i ovnen. Jeg fik så ondt i maven, at jeg i mange år efter ikke brød mig om brunkager.

Maden juleaften var altid suppe med kød- og melboller, gulerødder og kold ris. Desserten var citronfromage. Suppen blev fremstillet ved, at vi dagen før juleaften gik ud i hønsegården, og fik fat i et par høns, som skulle i suppegryden, sammen med oksekød, som far hentede hos slagteren. Sammen med en suppevisk gav det en rigtig kraftig og lækker suppe.

Juletræet fandt vi ude i vores egen skov. Vi drenge havde på forhånd foretaget grundige undersøgelser af, hvilket træ der netop det år var flottest.

Når juleaften så nærmede sig, steg spændingen. Hvad ville vi få i julegave? Vi forsøgte at aflure det, men det lykkedes aldrig. Vi blev trøstet med, at vi engang imellem fik en appelsin til deling.

Juleaftenens forløb var, at dyrene blev malket og fodret. Der er noget fredfyldt ved en stald, hvor dyrene er faldet til ro og nyder deres foder.

Så ind til mors gode julemad. Vi kunne næsten ikke vente, men først skulle opvasken klares.

Far tændte juletræet inde i den pæne stue, og så slog han dørene op. Der er noget helt specielt ved barneøjne, der ser glansen fra julelysene. Når vi så havde sunget nogle af de dejlige julesalmer rundt om træet, fik vi gaverne. Som regel var der én gave til hver, og den vakte jubel.

Når der var faldet lidt ro over familien, fik vi en appelsin hver. Den blev nydt ved, at vi skar et hul og stoppede en sukkerknald ind i toppen. Der blev også stillet slik og pebernødder frem.

Far læste nu juleevangeliet og bad en bøn.

Juleaften kunne vi ikke nå at komme i kirke, da dyrene skulle passes og maden forberedes. Men 4. juledag var der familiejulefest i missionshuset, Salem, som lå ca. 1 km fra mit hjem. Her var der rigtig pyntet op, et stort juletræ, et overdådigt kaffebord med masser af hjemmebag og flotte lagkager. Og ikke mindst godteposer til børnene.

Ellers forløb juledagene med familiebesøg og selvfølgelig pasning af dyrene. De nye skøjter blev måske også prøvet af på de oversvømmede arealer ude i mosen.

Når nytårsaften var blevet fejret blev julepynten pakket sammen, og gemt til næste år.

Min barndoms jul på landet vil altid være et kært minde.