Julen har altid betydet meget for mig, og mange glade barndomserindringer knytter sig til den.
Mange billeder dukker frem, når jeg tænker på jul i barndomshjemmet, en gård på Sydsjælland.
Forberedelserne til jul begyndte 1. søndag i advent. Adventskransen, som min mor selv havde lavet, blev tændt og Vær velkommen Herrens år blev sunget. Og så var der taget hul på den daglige julekalender i radioen og på diverse kalendere med 24 låger. For det meste var de flade papstykker, men efterhånden blev der også investeret i diverse 3- dimensionale borge, som det var noget af et puslearbejde at få samlet.
En vigtig begivenhed i eller lige før advent var griseslagtningen. Væmmeligt at høre grisens skrig, men kødet nød vi med velbehag i juledagene. A. pro pos slagtning: Vi fik (af kristne grunde: Ap g 15.20) aldrig blodpølse. Men den unge pige i huset fik lov at haste hjem til sine nærtboende forældre, så de kunne fremstille blodpølsen.
Og så har jeg været vant til, at der i adventstiden blev bragt slagtevarer til nogle af naboerne. Mine forældre har altid været rimeligt rundhåndede.
Slagtemaden blev de første år opbevaret i en kold kælder i saltlage, men snart kom der fryser til huse.
Som hos de fleste andre var der gang i småkagebageriet og konfekt blev fremstillet af havregryn og kakao. Min mor var mester i ”marcipangrise” d.v.s. mel rørt sammen med fløde og tilsat mandelessens. De smagte rigtig godt.
Juletræet blev hentet og udvalgt fra vores egen lille granplantage. Efterhånden blev de jo lidt vel store, men min far var en mester i at save af og rette til, så vi havde altid et pænt stort træ, som vi pyntede i fællesskab med hjemmelavet pynt. Især roserne blev lavet med megen omhu.
Julemiddagen var and el gås kombineret med flæskesteg. Til dessert ris a `la mande og selvfølgelig mandelgave.
Julegaver, ikke i overdådig mængde, men nogle stykker til hver. Mine søskende og jeg måtte være kreative. Vi havde jo ikke mange lommepenge, men det var vigtigt at hitte på noget til forældre og hinanden.
Julens budskab. Som medlemmer af en frikirke tog vi først til gudstjeneste jule dag. Det kunne ellers have været hyggeligt at besøge den nærliggende folkekirke juleaften.
Men når julesalmerne var sunget, gaverne delt ud og der var faldet lidt ro over familien, læste min far juleevangeliet om den store glæde, der skulle forkyndes for hele folket.
|