DAGENS ORD: ”For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, v11 sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.” Esajas 55:10

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ivan L. Jakobsen

Netpræst

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

Mail: ivanljakobsen@gmail.com

 

Godt og velsignet Nytår.

16 jan. 2025

Så er vi igen kommet ind i et nyt år.
Vi må igen gøre det i taknemmelighed over, at vi stadig har fred her til lands.
Vi skal ikke lytte til eller se mange nyheds-udsendelser, før vi bliver mindet om, at det ikke er en selvfølge.

Godt, at kong Frederik i sin første nytårstale holdt sit løfte om at slutte talen med bønnen: Gud bevare Danmark.

En bøn, som vi alle må slutte op om. Gerne i bøn om, at vi aldrig blot bliver os selv nok, hverken som folk eller enkeltpersoner.

Hvem er Gud så ?
For mig er det ikke nok at tro på, at der er noget, der er større end os selv. At der er mere mellem himmel og jord, end vi kan forstå og forklare.

Jeg har brug for at "vide" noget mere. Ikke bare, at der er noget, for der er så meget forskelligt, af både ondt og godt.

I Bibelen kan vi læse om én, der er større end os selv, og dermed er større, end alt hvad vi kan tænke os til.

Og endda en, der ser på os med kærlighed:

For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn,

for at enhver, som tror på Ham,

ikke skal fortabes, men have evigt liv.


For Gud sendte ikke sin Søn til verden,

for at dømme verden,

men for at verden skal frelses ved Ham!
(Johannes evangeliet kapitel 3 vers 16 - 17)

Endnu engang
godt og velsignet Nytår !

Ivan L. Jakobsen




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk