Forord 2023

Årets adventskalender i Netkirken rummer fire fabulerende fortællinger om kvinder der er nævnt i Bibelen.

Den første er Rahab, som levede i Jeriko, godt femtenhundrede år før vores tidsregning. Den næste er Debora, der var en kvindelig profet og dommer i Israel. Den tredje er Ruth, en moabittisk kvinde. Slutteligt møder du Anna, en profetinde, af Ashers stamme, der var en gammel kone på fireogfirs år, da Jesus blev født og som tjente Gud dagligt i templet.

Det er ikke for at være ’politisk korrekt’ – i disse woketider – at valget er faldet på disse fire kvinder. Det er i stedet den inspiration jeg selv ad flere omgange har fundet i de relativt korte skriftafsnit, hvori de fire kvinder er nævnt. Men apropos woke; der er et identitetspolitisk begreb og kulturfænomen, som stammer fra det afroamerikanske udtryk ’stay woke’, og er et slangudtryk for ’stay awake’, ’at være vågen’, i betydningen at være bevidst om racisme, undertrykkelse og diskrimination, så rummer de bibelske kvinder den opmuntring til os alle, at Jesus; han gør ikke forskel på nogen af os. Hverken hedninger eller jøder, mænd eller kvinder, eller på baggrund af vores race og status. Det er mere et spørgsmål om vi hører når Gud kalder og om vi forstår, når omstændighederne kræver af os, at vi er årvågne.

Fælles for de fire kvinder var, at de alle levede i urolige og usikre tider. Ligesom også vores tid er usikker og præget af krige og omvæltninger.

De to af kvinderne er oprindeligt hedninger. Begge med én i manges øjne, moralsk angribelig baggrund; Rahab var sexarbejder i Jeriko og moabitten Ruth nedstammer fra Moab, der var resultatet af et seksuelt forhold mellem Lot og hans ældste datter. Lot var nevø til Abraham, jødernes stamfader, men Lots slægt var på ingen måde loyale mod Abrahams slægt. Begge kvinder blev dernæst ’formødre’ til den senere kong David og senere endnu til Jesus Kristus. At nævne baggrunden handler ikke om at dvæle ved problemerne, men om at få øje på problemernes forløsning. Dét som julen ret beset handler om.

De to andre kvinder, Debora og Anna, var begge jøder. Gud kaldte Debora til leder i Israel i en tid hvor lov og orden var brudt sammen og samfundet stod sårbart tilbage. Folket bad om udfrielse for den undertrykkelse, de led under – og Gud hørte folkets bøn – Gud udrustede Debora med visdom, handlekraft og evner, så landet blev forløst. Anna, er det stik modsatte af en landsleder. Hun er en stille eksistens, med en stille opgave, der beskedenheden til trods, er af afgørende betydning, for Guds riges fremme og menneskers forløsning, i en tid hvor Israel var besat af en overvældende militær magt.

Advent er forberedelse til julens komme. Eller mere præcist; forberedelse på Herrens komme. Dét at Jesus kom – og at han kommer igen – er nøglen til menneskelivets forløsning. De fire kvinders liv og fortælling er vidnesbyrd om hvor store Guds indgreb er – når vi lader ham komme til. Det er også den gode nyhed som julens evangelium vil åbne os op for.