DAGENS ORD: ”Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset;” Kolosenserne 2:14
Ruth Cilwik Andersen

Netpræst

Ruth Cilwik Andersen, Præst
Frikirken Salem

[ Samtale og forbøn ]

 

Kan SIRUP fjernes?

Som barn så jeg frem til at spise morgenbrød med et tykt lag af en sort sukkerrør-sirup, som stadig findes i Tyskland. Det var et produkt der var billig at producere efter krigen, men det har overlevet igennem alle årene – den rene sukker. Min sirup-begejstring var så stor, at når folk spurgte mig, hvad mit navn var, så svarede jeg med den største overbevisning: Ruth Sirup! Det var noget lækkert, noget der kunne bruges og noget jeg kunne identificere mig med!

Så skete der følgende: Jeg var ca. 5 år gammel og min mor tog mig med til en tur til lufthavnen. Min far har været på en lang udlandsrejse og nu skulle vi hen og hente ham sammen. Det var en stor lufthavn og min mor gjorde alt for at holde mig med fast greb i hånden eller i armen så vi ikke mistede hinanden i det enorme menneskemylder i ankomstterminalen. Men der gik jo ikke lang tid og det lykkedes mig at stå helt alene mellem alle de voksnes lange ben uden at kunne se min mor eller hendes håndtaske som jeg ellers til hver en tid vil kunne genkende som hendes. Både min mor og hendes håndtaske var forsvundet. Jeg gik helt alene frem og tilbage indtil en sød medarbejder fra Lufthansa satte sig på huk foran mig og spurgte, om jeg havde mistet mine forældre? Hun fik hele historien om at vi skulle hente min far og at min mor nu var væk. Hun tog mig med til servicekontoret og forklarede mig, at de vil kalde på min mor over højtaler anlægget og hun skulle derfor vide, hvad mit navn var. Netop: mit navn var Ruth Sirup! Medarbejderen smilede til mig og sagde, at hun var nød til at vide, hvad mit virkelige navn var før hun kaldte på min mor over hele lufthavnen.

Jeg kan huske at jeg blev sur over, at hun ikke troede på mig. Hvad var der at smile over? Hvad var ’forkert’? Der var ikke noget at gøre og intet andet navn at hente: Ruth Sirup, nix weiter!

Medarbejderen havde intet valg og over højtalerne lød det igennem hele lufthavnen at Fru Sirup blev bedt om at henvende sig til servicekontoret for at hente sin datter!

Jeg kan huske denne overbevisning meget tydeligt! Intet kunne tage den fra mig. Det andet navn sagde mig intet og havde ingen betydning for mig, men SIRUP – det var stort. Det tog sikkert noget tid at forklare mig om meningen med efternavne og lære mig mit navn, så jeg også kunne huske det. Det var jo som om ordet SIRUP havde sig klistret fast – så stærkt, at det var svært at løsne op for noget andet.

I Romerbrevet kapitel 12 vers 1 og 2 står følgende:
Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Der er to ting, der er vækker min interesse i disse vers:
1. SIRUP – agtige ting, der synes fastklistret til mit indre, kan blive forvandlet! Opfattelser om mig selv, mennesker omkring mig eller den verden jeg lever i KAN fornyes! Der er håb for det, der er fastlåst, for snævert, for egenrådigt, for forindtaget, for følsom, smertefuld, frygtindgydende, for indviklet…. Der er håb! Sindet og vaner KAN fornyes med den konsekvens, at ’vi kan glæde Gud ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne’ (Bibelen på hverdagsdansk).

2. I sidste uge fandt den årligt tilbagevendende ’Evangelisk bedeuge’ sted. I hele landet mødtes kristne på tværs af kirkesamfund for at bede hver aften sammen. Alle tog udgangspunkt i et fælles tema: ÅNDELIGT VENSKAB. Små indlæg belyste begrebet åndelighed, åndelige relationer og åndelige holdninger. Det var meget givende at høre de forskellige præster udtale sig, men også høre hinandens oplevelser og tanker om temaet.

Paulus kommer ind på et andet begreb: ÅNDELIG GUDSTJENESTE! Umiddelbart lægger begrebet op til at drøfte indholdet af en gudstjeneste eller en samling af mennesker. Men han går en hel anden vej. Det drejer sig ikke om de udefra kommende faktorer for at opleve en åndelig gudstjeneste. Det drejer sig om ”at bringe sit legeme som et levende og helligt offer, der er Gud til behag!”
Romerne kendte til dét, at bringe offer. Det gjorde man, for at få ro for guderne. Af frygt for at blive straffet, plaget eller endda tilintetgjort, så heller give et offer – så er alle glade.
Jøderne kendte også til ofre. Her stod det for opretholdelsen af forbindelsen til Gud og ikke afstandstagen. Et takkeoffer eller forsoningsoffer blev bragt med store forventninger om at møde Gud – at leve til hans ære.
Når Paulus bruger dette offer-billede, så vil han inspirere til den rette åndelighed: bring dit liv til Gud, så vil du opleve noget du ikke har oplevet før: Dit indre bliver forvandlet, fornyet og fyldt med Åndsnærvær og Åndsfylde! Du vil opleve åndelige gudstjenester!

Mange hilsner
Ruth Cilwik Andersen
Præst i Frikirken i Frederiksværk, Det Danske Missionssamfund



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk