DAGENS ORD: ”rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak.” Kolossenserne 2:7
 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

André må ikke være i København

Jeg har mødt ham flere gange. André, der sammen med sin hund og en eller anden hjemløs sov på en plet et eller andet sted mellem Nørreport og Rundetårn, ham har jeg mødt så tit, på vej til mit arbejde.

En nat i slutningen af oktober blev den hjemløs Hus Forbi-sælger, André Christiansen så anholdt, da han i selskab med nogle andre hjemløse lå og sov på Strøget i Københavns Indre By. Det skete på baggrund af politibetjentenes vurdering om, at den hjemløses overnatning i gadebilledet var utryghedsskabende.

Manden, der sælger Hus Forbi-blade i området omkring Kogens Nytorv og på Nørreport Station, er nu blevet tildelt en bøde på 1.000 kroner samt et forbud mod at opholde sig i hele Københavns Kommune i tre måneder. Det efterlader André som kriminel, for hvordan kan samfundet forbyde ham det mest basale han har tilbage; hans arbejde som bladsælger i Indre By, hans kunder, hans base og hele omgangskreds – gadefamilien, som den kaldes, der er og bevæger sig inde i Indre By.

Jeg har tit nikket godmorgen til André. Mig har han aldrig været ubehagelig over for, tværtimod. En godt halvtredsårig mand, er han, der over for mig kun har udvist venlighed, alt imens jeg har passeret hans midlertidige bolig.

Da det kom frem, at justitsminister Søren Pape Poulsen fra De Konservative, for en tid tilbage strammede reglerne, udtalte Maja Løvbjerg Hansen, der er jurist ved Gadejuristen, at ’det er i bedste fald blot var symbolpolitik, som ville ende med at ramme samfundets mest udsatte.’ Målet fra regeringen var de romaerne der rejser til Danmark i ly af EU’s åbne grænser, men lovstramningen rammer blot langt flere end målgruppen. André er en af dem.

Maja Løvbjerg Hansen sagde videre dengang: ’Nu får vi et tiltag, hvor vi sender politiet og retsvæsenet ud for at straffe dem. Og her i første omgang er det jo ikke engang retsvæsenet. Her er der tale om, at man får et forbud mod at være i en hel kommune. Uden at en dommer har set på det. Der er tale om et voldsomt indgreb i folks personlige frihed, når de ikke må være i en hel kommune.’

Det er reelt blevet forbudt at være hjemløs. I takt med at politiet bruger ressourcer på at opstøve de hjemløse. Lovgivningen efterlader André her som kriminel, for han kom til at bryde forbuddet ved at sove på gaden. Der er da vel ingen ved deres fulde fem der finder det rimeligt, at politiet uden dommerkendelse forbyder en mand den sidste sociale kontakt han har tilbage? En kontakt han alene har i den by han er knyttet til, København! Og hvad er alternativet for de hjemløse, når herbergerne er fyldt og de reelt ikke har penge eller mulighed for, at bo et sted, hvor man kan lukke en dør?

Vi har som samfund en kæmpe udfordring. Ved sidste optælling i 2017 blev der talt 6.635 hjemløse. Og tallet er med al sandsynlighed endnu højere i dag. Er det ikke sådan, at vores samfund bedst kendes på hvordan vi behandler de svage iblandt os? Herunder de hjemløse!

Som samfund skal vi ganske enkelt gøre det bedre og hjælpe vores svage medborgere til større værdighed.

Som kristne skal vi vove, at tale de svages sag. Vi ved i det mindste hvordan Vorherre så på den rige mand og Lazarus.

Se flere artikler i Arkivet


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk