DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Der skal fortsat være plads til Gud i Danmark.

Kristeligt Dagblads redaktør Erik Bjerager har for et par år siden skrevet en meget spændende debatbog om Gud, kristentroen og Danmark, en bog som fortjener stor udbredelse. Derfor har jeg valgt at bringe min boganmeldelse af bogen, en anmeldelse, som tidligere har været bragt i den kristne ugeavis, Udfordringen.

Der skal fortsat være plads til Gud i Danmark.

”Det er vigtigt at fastholde, at det hverken er udtryk for fundamentalisme eller religiøs fanatisme, hvis man ønsker at fastholde kristendommen som værdileverandør til det danske folk”, siger Erik Bjerager i forordet til hans spændende nye debatbog, der nok skal komme til at vække debat. Bjerager tør nemlig og formår at gå mod strømmen.

Bogen er et opgør med det sekulariserede samfund, som ikke vil anerkende kristendommens helt oplagte og frugtbare indflydelse på kulturen og samfundet, men derimod er blevet bange for religionens rolle og derfor vil nedtone den og forsøge at fjerne den fra den politiske debat.

Erik Bjerager hævder – med rette – at ”sekulariseringen har taget form af en egentlig ideologi og er blevet til sekularisme, der rummer farlige træk i sig”. Han frygter, at den kan føre til totalitarisme.

Videre i forordet hedder det: ”Det hævdes ofte i debatten, at politik med Gud indblandet, er farlig. Det er bogens påstand, at politik uden Gud er endnu farligere”.

For få år siden blev Gud erklæret stendød. I dag oplever vi en stigende religiøs interesse, men det er et paradoks, at samtidig med den stigende religiøse interesse, arbejder stærke kræfter på at trænge kristendommen ud af det offentlige rum.

Erik Bjerager har fulgt udviklingen tæt og dokumenterer, hvordan den ene politiker efter den anden vil frigøre al politik for religiøs indflydelse. Venstrefløjen gør det og Radikale Venstre, der tidligere var delt i spørgsmål omkring kristendom og kristentro, er i dag en af de stærkeste fortalere for at adskille politik og religion – og det dokumenteres i bogen. Også statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Venstre peger den vej og har gjort det med flere markante udtalelser.

Tendensen er: Religionen skal ud af samfundet og ind i privaten. Der opfordres ligefrem til en religiøs hovedrengøring. Samfundet skal renses for religion. Ingen skal føle sig diskrimineret. Men hvad med de troende?

Udrensningen er i fuld gang og har længe været ved at sætte sig spor. I 1975 blev Gud afskaffet i skolen, da skolen gik fra kirken, den skole, som er et historisk barn af kirken. Forkyndelsen blev fjernet fuldstændig fra kristendomsundervisningen, der alene skal være kundskabsmeddelelse. Timetallet blev sat ned. Kristendomsundervisningen fører i dag en kummerlig tilværelse og nu lægges der pres fra flere partier på at få faget ændret til religion. Friskolerne får sværere og sværere ved at være holdningsskoler.

Lukkeloven afskaffes gradvis efter salamimetoden og vi kan holde hviledag i Silvan eller andre store butikker.

Ytringsfriheden er blevet hellig og statsministeren har udtalt: ”Jeg vil aldrig nogen sinde acceptere, at respekt for folks religiøse holdninger skal føre til, at man lægger bånd på pressens muligheder for kritik, humor og satire”. Ingen skal vel begrænse mediernes ret til at bringe relevant religionskritik, men hvorfor skal det være nødvendigt at såre menneskers religiøse følelser, kristnes eller muslimers?

Debatten omkring Gud i Europa eller i hvert fald i det europæiske fællesskab i EU tages også op, dels omkring præamblen til den forfatning, der faldt og hvor der ikke var plads til kristendommen som fundament for Europa, dels omkring Tyrkiets optagelse i EU. Begge afsnit er værd at få forstand af.

Erik Bjerager påviser klart hvordan kristendommen har haft en stærk indflydelse på den vestlige verdens, Europas og Danmarks udvikling, hvordan vores kultur og demokrati er vokset ud af kristendommen, men påviser samtidig hvordan kristendommen trænges tilbage fra det offentlige rum og henvises til privatsfæren. Det gøres intelligent og overbevisende og bør kunne få kristenfolket til at gå i modoffensiv, så kristendommen igen får lov til at spille en rolle som værdileverandør til dansk kultur og samfundsliv i den fortsatte udvikling af vores velfærdsstat.

Et stort og vægtigt afsnit, ”Stat og kirke i ægteskabskrise”, handler om forholdet mellem stat og kirke i en tid hvor flere og flere politikere kræver en adskillelse mellem stat og kirke – ud fra forskellige motiver, men målet er det samme. Erik Bjerager argumenterer for, at stat og kirke forbliver sammen, men at båndet mellem kirke og stat løsnes, hvilket vil være til fordel for kirken. Han ønsker folketinget afskaffet som kirketing ved at folkekirken får sin egen forfatning, sådan som det for længe siden er lovet i Grundlovens paragraf 66. Folkekirken skal sættes fri, fordi den i dag er handlingslammet, men forholdet til staten skal bevares, hævder Erik Bjerager og han gør det på en sådan måde, at han er ved at få mig overbevist. Jeg har hidtil været fortaler for en total adskillelse af stat og kirke, men Erik Bjerager har argumenteret så stærkt for sit synspunkt, at jeg er til at flytte.

”Gud bevare Danmark” er et vægtigt debatindlæg, som fortjener at blive læst af mange – og at blive debatteret.

Gud bevare Danmark
Et opgør med sekularismen
af Erik Bjerager
256 sider, kr. 169,00 Gyldedals Forlag


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk