DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Oversigt over Digte ] [ Næste ] Der er tanker -Der er tanker og ord i dit indre du bør give en plads i dit sind, der er tanker du ikke må hindre, der er tanker du må lukke ind. Der er tanker der kan volde smerte, der er tanker der bare gør glad, der er tanker du aldrig bør tænke, der er tanker om ufred og had. Der er noget der altid bør gøres, der er noget der ikke bør ske, der er noget der bør ignoreres, der er noget du ikke bør se. Der er steder du gerne skal kende, der er steder du ikke bør gå, der er steder så fulde af skønhed, der er steder du ikke kan nå. Der er nogle som er dine venner, der er nogle du ikke kan li, der er nogle der ændrer din skæbne, der er nogle du blot går forbi. Der er meget du ikke kan gøre, der er meget du gerne vil nå. Der er meget du må acceptere, der er meget du aldrig vil få. Der er mere af glæde i livet, der er mere end du kan forstå, der er mere af lykke i verden, der er mere du kan og du må. Der er tid til at tænke og lytte, der er tid til at veje dit ord, der er tid til at tale og tie, der er tid hvor du end er på jord. Ole Bækgaard 2009
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|