DAGENS ORD: ”Dit liv skal overgå middagssolen i styrke, hvor det ser mørkt ud, skal det blive som den lyse morgen. v18 Du kan være tryg, for der er håb, du er under beskærmelse og kan trygt gå til ro.” Job 11:17

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Den sidste Jul på den gamle Jord.

For flere år siden fik jeg inspiration til denne anderledes julehistorie. Jeg har kun meget enkelte gange følt anledning til at fortælle den mundtligt, men vil nu forsøge at nedskrive den.

Jeg gør det med inspiration fra Paulus 1. brev kapitel 4 vers 13 – 18. Her fortæller Paulus om sin forventning til Jesu snarlige genkomst. Først skal de døde i Kristus opstå. Og (skriver Paulus): ”Så skal vi der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.”
Jeg gør det med bøn til Gud om, at historien må være med til at minde os om, at som de gamle profeters ord om Jesu 1. komme til Jorden Julenat, gik i opfyldelse - sådan vil også Jesu egne ord og bl.a. Paulus´s ord om Jesu 2. komme (Jesu genkomst) gå i opfyldelse. Hvornår ved jeg ikke, men det sker i Guds time, - og det sker!

Jeg tillader mig at bruge Juleaften som ramme om historien, fordi sådan har jeg fået inspiration til at fortælle.
I Faderens og Sønnens og Helligåndens Navn.
Tak, Gud, for inspirationen, som jeg tillader mig at tro ER fra dig.
Tilgiv mig, at jeg ikke har nedskrevet historien før, men tilskyndelsen er først rigtig kommet nu.

Tak, Jesus, at du kommer igen i din Fars time, - og ind til da er du med os i dit Ord og Ånd alle dage indtil verdens ende.
Ivan L. Jakobsen, tidl. sognepræst.



Den sidste Jul på den gamle Jord.


Mor, mor. Se, der er en engel ..
Ja, det er der jo på alterbilledet..
Det var lille Peter, der var med sin mor i kirke juleaften.
Ja, men det er ikke den, Mor! Den her er rigtig ..

Og det var den!
Og pludselig var der ikke kun én engel, men en himmelsk hærskare af engle. De fyldte hele kirken med en lovsang til Ham, der Julenat havde ladet sig føde som et lille menneskebarn i en stald i Betlehem. Han som nu, som Han havde lovet, kom til Jorden for at samle alle dem, som var kommet til tro på Ham hjem til sig og Hans far i Himlen.
Og nu blev de løftet op for at møde Ham i Himlen, sådan som det var blevet lovet for så mange år siden.

Den sidste tid havde været mørk og svær for de kristne. Ikke alene havde vinteren været hård og kold, - men myndighedernes tryk mod dem var taget til. Det kostede mere og mere at ville leve som kristne, og nogle var faldet fra troen.

Men pludselig som det så mørkest ud, var der sket noget. Fra myndighedernes side var der begyndt at dukke rygter op om, ar de kristne igen måtte få lov at holde julegudstjeneste. Og kort før Jul, var det blevet bekendtgjort på alle medier, at kirkerne igen ville kunne afholde Julegudstjenester.
Til at begynde med havde de kristne haft svært ved at tro det, men myndighederne åbnede ikke blot kirkerne. De satte medarbejdere ind for at gøre kirkerne klar, og lovede at ville fortsætte arbejdet efter Jul. Derfor valgte flere og flere igen at tro og glæde sig til at kunne samles til Julens gudstjenester.

Og nu var de igen samlet, og glæden var stor. Også fordi der var kommet mange af dem, der ellers havde givet op og holdt sig borte fra de steder, hvor de kristne i lang tid havde måttet samles i hemmelighed.
Og nu var menigheden samlet igen, og salmesangen lød som før.
Julen har bragt velsignet bud,
Nu glædes gamle og unge.

Han favner hver barnesjæl på jord
Og lover os englevinger …


Og der var det, Peter, pludselig havde fået øje på englen. Da han ikke kunne læse i salmebogen, havde han kikket op mod alterbilledet med den engel, hans mor havde talt om.
Og pludselig havde han set, at der oven over billedet var noget, der bevægede sig – en anden engel – en rigtig levende en.

Men hvorfor havde myndighederne givet de kristne lov til at samles til Julegudstjenester denne Jul?
Det var Peters far, der først hørte om den nye frihed. Han var blevet kontaktet af en fra myndighederne, som havde fundet frem til ham.
Han var blevet bedt om at komme til et møde. Myndighederne havde indset, at de ikke var lykkedes med deres ønske om at forbyde de kristne at samles. Derfor ville de tillade de kristne at samles til julegudstjenesterne.
På mødet havde myndighederne lovet frit lejde til alle, der kom til gudstjenesterne. De havde endda lovet, at de ville sætte medarbejdere ind for at gøre kirkerne klar. Ja, senere også sætte midler af til at fortsætte klargøringen efter Jul.

Før Julegudstjenesten var Peters far blevet bedt om at komme til myndighedernes kontor igen. Man ville gerne takke ham for hans hjælp, og ønske ham til lykke med den nye frihed for de kristne.
Da Peters far kom til Hovedkontoret, kunne han høre, at der blev spillet Julemusik. Der var også sat en smuk julekrybbe op i forhallen.
Det så ud til, at myndighederne mente noget med den nye frihed til de kristne.

Men så skiftede billedet.
Peters far var af sikkerhedsgrunde blevet bedt om at aflevere sin telefon, før han blev ført ind på lederens kontor.
Det viste sig snarere at være et kontrolrum med en masse store billedskærme. Der var billeder fra kirken både ude og inde. På skærmene kunne man se, at flere og flere begyndte at samles. Folk så glade ud, for det var længe siden, at de frit havde kunne samles – og så endda i deres kirke.
Men der var også andre skærme.
De viste helt andre billeder. Billeder af store grupper af myndighedernes folk. De var ved at samles i nærliggende byer, og der stod store busser klar.
Da Peters far fik øje på disse skærme, forstod han, at løftet om den nye frihed til de kristne, kun var en snedig plan for at fange så mange kristne som muligt.
Det blev bekræftet, da lederen kom hen til ham og sagde: ”Der fik vi Jer! Nu kan du se, hvad der sker, når man bliver ved med at trodse os. Dig tager vi os af senere.”
Og så havde lederen sørget for at Peters far fik håndjern på og blev spændt fast til en stol.
På skærmene kunne han se, at Gudstjenesten begyndte.
Men han kunne også se, hvordan myndighedernes folk gik ind i busserne og begyndte at køre mod kirken.

Men så skiftede billedet igen.
På hovedskærmen fra kirken, der var rettet mod alteret, så han pludselig, hvordan der viste sig flere og flere engle, - og hvordan de kristne blev løftet op mod Himlen – op mod deres Frelser og sande Herre.
Og med et faldt hans håndjern og bånd af, og også han blev løftet op for at møde sin Frelser.

Ivan L. Jakobsen. SDG
17.12.2021


Ivan L. Jakobsen


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk