DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

dåbsattest

Hej Netkirken

Hvordan kan man på ens dåbsattest se om der er tale om et mellemnavn- eller et andet fornavn? De står jo begge noteret i samme rubrik?

Og såfremt der er noteret en - steg mellem mellemnavn og efternavnet, har dette nogen indflydelse?

Dette skyldes at jeg vil tage min oldefars mellemnavn, hvis det er muligt, men der hænger det og efternavnet sammen med en -, iht dåbsattesten.

Mvh Michael

Michael Olsen

Svar:

Kære Michael,
Glædelig december - og godt spørgsmål!!
Her kommer lidt jule-navne-historie, som kaster lidt forklarende lys over dit spørgsmål - ellers kan du bare læse til allersidst...
I gamle dage var der ganske simpelt et fornavn og et mellemnavn og et efternavn. Nemt!!
Fx hed jeg, da jeg blev døbt, Signe som fornavn, og Dorthe som mellemnavn...
Så gik der gang i navneudviklingen, og der var en periode, hvor man afskaffede mellemnavne. Nu var der altså bare fornavn(e) og efternavne.Så nu hed jeg Signe som fornavn og Dorthe som andet fornavn.
Så fortsatte navneudviklingen, som blandt andet har at gøre med, at par, der gifter sig, beholder hver deres efternavn, men som gerne vil give deres barn ALLE efternavnene, og måske osse et smukt fornavn fra familien som ekstra fornavn/mellemnavn. Derfor var der nu både fornavne og efternavne som fornavne - eller flere efternavne som efternavne.
Derfor besluttede man at genindføre mellemnavne - . Det er dér, vi er idag.
Fornavne er KUN navne, der kan bruges som kaldenavne.
Mellemnavne er navne, der også kan bruges som efternavne.
Den beslutning gør det fx langt nemmere for folk at antage et mellemnavn som efternavn. (Herefter dukker jo også reglerne op om lukkede efternavne osv - men det er en anden historie!!)
Og både i gamle dage og idag kan man antage to efternavne med en bindestreg - hedder du fx Olsen-Hansen, så vil du i tlfbogen blive opført under "O". Så en bindestreg gør en stor forskel.
Nu nærmer jeg mig så dit spørgsmål !!!
Man kan finde gamle dåbsattester, hvor navne er anført anderledes, end man gør nu.
En gammel dåbsattest som din oldefars er vældig vigtig i ønsket om nyt mellem/efternavn - dén attest beviser, at du har en klar familiær tilknytning til navnet.
HER KOMMER DET KORTE SVAR:
Kære Michael!!
I Navneloven nr 524 i kapitel 2 § 11 stk 3 står der:
Som mellemnavn kan tages:
et navn, der bæres eller har været båret som mellemnavn af ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
Så Michael, print en navneændringsblanket ud fra personregistrering.dk, udfyld, betal 470 kr på nærmeste posthus på indbetalinssedler, som posthuset har, til kirkeministeriet eller digtitalt på nettet - og aflevér det hele på det nærmeste kirkekontor sammen med din olderfars dåbsattest (evt i kopi). Der vil nok være en arbejdsgang på nogle dage, grundet verificering af de gamle kirkebøger - og ellers held og lykke!!
Og Guds fred i julen!!
Venligst,
Signe Voldby, præst i Græse



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk