DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Skal gumoder være døbt

Hej
Mit barnebarn skal døbes til marts, hvilket glæder mig meget.

Jeg har læst Dorthe Voldbys svar til en der har sendt ovennvænte spørgsmål.
Dorthe Volby svarede: Man kan godt have en, der bærer og en anden der svarer.
Jeg har forstået svaret: den der bærer ikke behøver at være døbt men den der svarer SKAL være døbt (hviket jeg selvfølgelig synes er korrekt).
Da vi er i samme situation som vedkommende som tidligere har stillet ovennævnte spørgsmål, vil jeg gerne høre om jeg har opfattet svaret korrekt.
Jeg nævnte dette for min datter, som spurgte kordegnen, han sagde at dette var ULOVLIGT??

Med venlig hilsen

Karin Sørensen

Karin Sørensen

Svar:

Kære Karin Sørensen,
Tak for spørgsmål.
Jeg tænker ikke, at det ligefrem er ulovligt at lade en anden, end den, der bærer, svare ved en dåb - det er mere lidt kringlet og besværligt og absolut ikke det, der er meningen.
Selvfølgelig er det "rigtige", at den, der bærer , også er den, der svarer...
I få tilfælde kan man gøre en undtagelse, men det er ganske rigtigt op til den enkelte præst, om man vil være med til dette...
Så altså ligefrem ulovligt, mener jeg bestemt ikke, det er, men det er samtidig heller ikke noget, man kan gøre "krav" på...
Det nemmeste - også for jer - vil absolut være at finde en gudmor, der både bærer og svarer - og forhåbentlig er det ikke den sværeste opgave i verden.
Endelig kan man sige, at HVIS den, der skal være gudmor, ikke er døbt og alligevel gerne vil være gudmor - så er det jo en fin anledning for denne gudmor at gå til nogle dåbs- og tro-samtaler hos præsten og SELV blive døbt - så er det hele jo en win win situation!!!
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk