DAGENS ORD: ”Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn.” Salme 103:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

præst ved konfirmation

Må en anden præst end den der er præst i ens sogn konfirmere??
Problemet er at "vores" præst skal være i 2 kirker på en gang hvilket jo er fysisk umuligt, så hvis vi kunne få en anden præst til at komme i vores kirke ville det så kunne lade sig gøre??

Anja Bengtsson

Svar:

Hello konfirmandmor,
Tak for dit spørgsmål, som jeg nu har læst tre gange - og det er lidt svært for mig helt at forstå problematikken!! Hmmm...
Spørgsmål 1: Må en anden præst end den, der er præst i ens sogn, konfirmere ( eller fx vie/have gudstjeneste osv)?
Svaret er: Ja, selvfølgelig - efter aftale med jeres lokale præst i sognet...
Så kommer det spørgsmål, jeg IKKE forstår, nemlig at jeres præst skal være i 2 kirker på én gang...
Måske har jeg samme svar til dette spørgsmål som til det første - nemlig at man kan få en aftale med præsten.... Det underlige, det som jeg ikke helt forstår - er jo bare, at hvis præsten har sagt JA til, at I må benytte hans anden kirke på et tidspunkt, hvor han ikke selv kan være der, så ville jeg mene, at et "ja" betyder, at der både må være en anden præst og personale fx til rådighed?? Af netop dén grund ville jeg som præst fx IKKE lægge en tjeneste samme tid i mine 2 kirker, da det rent personalemæssigt ikke kunne hænge sammen... Så kan du forstå, hvad jeg mener med, at jeg ikke helt kan fange situationen?
HVIS det handler om, at I ønsker en konfirmation i en bestemt kirke på en bestemt søndag og på et bestemt tidspunkt, hvor jeres præst på forhånd er engageret et andet sted, så ville jeg da - meget simpelt - råde jer til at flytte tidspunktet for en evt konfirmation, så præsten KAN være der...
Summa summarum, det er jeres lokale præst, der skal indover og tage stilling til, om det hele kan lade sig gøre.
Og husk, når man spørger om muligheder, så er der meget, der KAN lade sig gøre, hvis forholdene hænger sammen, men det KAN også være, at I får nej! Og igen: det er præsten, der har ret til at sige ja eller nej til brug af kirken.
Venligst og God bless...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk