DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

re-konfirmation

Gerne til Signe Voldby

Ti hi ja kan godt forstå det hele er lidt rodet for dig, det er det såmænd også for os som forældre, jeg prøver igen - ville forsøge at gøre en lang historie kort, det lykkedes åbenbart ikke så nu får du den lange version:

Vores datter skal konfirmeres 12.05.13. I "vores" kirke er der altid konfirmation på denne dato og har været det i mange år så det regner folk i sognet selvfølgelig med.
Vi har en (folholdsvis ny i sognet) præst som er præst i 2 kirker. Hun har så meldt ud at der i den anden kirke hvor hun er også skal være konfirmation den 12.05.13 kl. 09.00 og kl. 11.00.

Hun har så forsøgt at "presse" igennem at konfirmation i vores kirke skal flyttes til en anden dag.
Dette er vi som forældre selvfølgelig kede af idet mange af os jo har bestilt lokaler og også allerede betalt depositum - så en anden dato vil næsten ikke være til at bære.

Præsten har så meddelt os, at hvis vores børn skal konfirmeres i vores kirke kan de blive dette kl. 12.30 - hvilket for mig vil være ganske uhørt, nærmest umuligt og ikke i orden ....

Vi er så nogle forældre der har talt om, at hvis vi nu kunne få en anden præst til at konfirmere i vores kirke kunne de blive det på et ordentligt og mere passende tidspunkt.

Det er egentlig det jeg mener med om en anden præst kan konfirmere i "vores" kirke???

Håber denne lange stil giver mere mening og ellers tak for svar :)

Mvh.
Anja

Svar:

Kære Anja,
Hvor rart med en lidt mere udførlig forklaring, så jeg er lidt mere med!!
Ok, jeg har tænkt lidt - på jeres søde nye præst, der sikkert forsøger at gøre det så godt som muligt...
Og hvor KAN jeg dog godt forstå problematikken...
Du beder om et svar - og jeg vil HELT KLART sige: Tag imod tilbudet fra jeres nye præst om at jeres dejlige unge bliver konfirmeret kl. 12.30 - det varer højst 1 time - og så har I resten af dagen for jer...
For mig at se er det virkelig en udstrakt hånd til jer, da præsten først har tilbudt jer en anden dag, og derefter har tilbudt jer den rigtige dag, blot EFTER de allerede planlagte konfirmationer, hvor hun jo i forvejen har en travl formiddag.
Husk osse at NÅR først alt det med datoer er faldet på plads, så vil jeres unge konfirmander sikkert komme til at blive glade for deres præst - og føle det RET mærkeligt til foråret, hvis det med ét er en anden præst, der står for selve konfirmationen!!
Endelig skal I huske, som jeg skrev i mit første svar, at man KAN godt have en anden præst til at stå for en handling i kirken - men det ER altså den ansatte præst i sognet, der skal sige ja eller nej...
Og tilsidst, når du skriver - midt i al denne forvirring, at kl. 12.30 er umuligt og uhørt, så tænker jeg, at der er jo bryllupper, der foregår kl. 14 - og så direkte til fest - med stor middag - så det KAN sikkert blive en god og herlig fest, også for jer trods en forskydning i tidspunkt!!
Med et stort håb om et godt kompromis vil jeg ønske dig al Guds fred,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk