DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

regler vedr barnedåb

kan det passe at en lillesøster på 14år ikke kan blive gudmor til den lille ny. fordi hun ikke havde lyst til at blive konfirmeret ?? hun er selv døbt og indmeldt i den danske folkekirke, burde det ikke være nok?
der er jo mange der efterhånden vælger konfirmationen fra, da det snare handler om penge og status fremfor den kristne tro!!
derfor virker det urimeligt hvis man som døbt og medlem af den danske folkekirke ikke har retten til at blive nogen'g gudmor? er det noget som er op til den enkelte præst i det givne sogn? eller er der overordnet regler omkring det?
håber du kan hjælpe med et svar.
på forhånd tak

malene olsen

Svar:

Kære Spørger.
Allerførst får du her de oplysninger, der står på Kirkeministeriets Hjemmeside om Faddere. For mig at se, må de også gælde for gudmødre:

FADDERE
Ved barnedåb skal der være mindst 2 og højst 5 faddere. Det gælder både ved dåb af spædbørn og ved dåb af større børn.

Faddere påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til dåbsbarnets oplæring i kristendom, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksent. Juridisk set er der imidlertid hverken rettigheder eller pligter forbundet med at være fadder.

En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, men behøver ikke at være medlem af folkekirken.

Minimumsalderen for en fadder er den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år. Den præst, som forretter dåben, har dog mulighed for at vurdere, om en "ung fadder" skønnes tilstrækkeligt moden til at stå fadder.

Barnets forældre bestemmer, hvem der skal være faddere, og de skal meddele faddernes navne og adresser til præsten.

SÅ VIDT KIRKEMINISTERIETS OMTALE.

En gudmor skal svare ja til den kristne tro ud fra trosbekendelsen på barnets vegne, - og som fadder også være med til at oplære dåbsbarnet i den kristne tro, hvis der skulle ske barnets forældre noget, før dåbsbarnet bliver voksen.

I fortæller selv, at lillesøster ikke er konfirmeret, - altså HAR FRAVALGT SELV AT FÅ EN BEKRÆFTELSE I DEN KRISTNE TRO.

Jeg forstår egentlig godt, at den pågældende præst har sagt nej. For hvorfor vil lillesøster sige ja på dåbsbarnets vegne til troen, - NÅR HUN IKKE GENNEM KONFIRMATIONEN VILLE DET FOR SIG SELV.

Vi må aldrig glemme, at dåb og tro ikke blot er noget, som vi "bare lige gør og siger". Selv i vores tid er det faktisk noget, som folk bliver slået ihjel for rundt om i verden.

Jeg ved ikke, om en samtale mellem præsten og lillesøster vil kunne ændre noget. En samtale, hvor lillesøster fik mulighed for at forklare sig yderligere, - men det må I tale med den pågældende præst om.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
Sognepræst



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Emeritus
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk