DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

åndelig omsorg for en døende.

hej vi er sossu-hjælpere der sidder midt i et project om omsorg for døende.
tænkte du kunne fortælle lidt om dit arbejde med at give åndelig omsorg til de døende.
Hvad taler du ofte med den døende om? Livet, gud eller de efterlatdte?(f.eks.)
arbejder du meget på dette område?hvor meget betydning tror du du har for den døende at tale med en præst?
er det oftest troende der henvænder sig eller alle? (døende).
er der mange der planlægger deres egen begravelse? og hvordan foregår en samtale omkring ens egen begravelse og død?

Mvh. Annett S. Neilsen social og sundhedsskolen herning.

Annett S. N ielsen.

Svar:

Hej, kære Sossu-hjælpere.
Tak for Jeres spørgsmål. Jeg synes, at det er meget positivt, at I viser interesse for den åndelige omsorg.

Så vil jeg ellers råde Jer til, at I retter direkte kontakt til en af præsterne i Jeres "lokal-område". Prøv at invitere en af dem til at komme og besøge Jer på skolen, - eller aftal, at I - kan komme på besøg hos ham/hende. Det vil I - og præsten med - kunne få meget ud af.

Jeg vil dog godt forsøge mig med at svare her.

Samtalen med en døende: Det kommer meget an på, hvor svag pågældende er, - men grundlæggende fortæller jeg, - at vi må give os i Guds hånd (i Guds nåde, barmhjertighed og kærlighed) i både liv og død. Ikke fordi vi har fortjent det, - men på grund af Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse. Jeg fortæller også, - at vi helt klart skal være glade og taknemmelige for livet her, - men at vi også må have tillid til Gud på den anden side død og grav. - og med hensyn til at tale om de efterladte - ja, - så må vi jo også give dem i Guds hånd.

Jeg er overbevist om, at det betyder meget for de "døende", - jeg taler med, - at de får en sådan samtale. Ofte tager jeg dem til alters efter et "skriftemål", - hvor pågældende må høre, at når vi be´r om tilgivelse for vore synder, - så får vi tilgivelsen - og som bekræftelse på det gennem brødet og vinen får Jesu Kristi legeme og blod - netop til vore synders forladelse.

Det er klart, at det mest er "troende", - der retter henvendelse. Men alle er velkomne, - og jeg er ovebevist om, at endnu flere (måske alle) ville kunne hente og få hjælp - ikke så meget hos mig - men hos Gud. (For mig at se, er der utroligt mange, der snyder sig selv for utroligt meget, - ved at holde Gud (kirken/præsten) på afstand.)

Ja - der er faktisk flere, der "planlægger" deres egen begravelse/bisættelse. Ikke så meget direkte i en samtale med mig - men meget gennem bogen "Til mine efterladte".
De samtaler, jeg har haft med en syg, der ville planlægge sin begravelse, er foregået med nogen, jeg kendte i forvejen, - og det foregår stille og roligt.

Men - kære Sossu-hjælpere. Prøv at lave en aftale med en af Jeres lokale præster.

Fortsat Guds velsignelse over Jer - både i "skole-tiden" og bagefter.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
Frederiksværk-Vinderød



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk