DAGENS ORD: ”Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn.” Salme 103:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Bryllups regler og ritualer

Kære Netdoktor,

Jeg håber I kan hjælpe.

Min søster skal gives med sin græske kæreste næste sommer. Det er svært at hitte rede i reglerne og ritualerne både på den græske og danske side.

Mine spørgsmål er som følger:

Skal hun konvertere for at blive gift i en græsk kirke i Grækenland? Det mener han nemlig, og det synes jeg bestemt ikke om!!

Dernæst, kan de blive gift i en dansk kirke efterfølgende? Der bliver forstået 2 bryllupper nemlig. Eller kan de kun få en velsignelse?

Ser meget frem til at høre fra jer og håber I kan hjælpe med at svare på dette.

Mange hilsner,
Elise

Svar:

Kære spørger.
Ja, du har ret i, at det kan være svært at hitte rundt i disse regler.
Og jeg er heller ikke i stand til at give dig et bindende svar med hensyn til den græske del.

Så vidt jeg husker, så måtte prinsesse Anne Marie også konvertere til den græsk-ortodokse kirke for at blive gift med sin Konstantin.

Jeg vil da også minde om, at prins Henrik og senere både grevinde Alexandra, Kronprinsesse Mary og prinsesse Marie, - jo også måtte gå over til Den danske Folkekirke for at blive gift med deres hjertens-kære.

Det afgørende er da også, at den Græsk-ortodokse Kirke jo er en "fuldgyldig" kristen kirke. De har samme Bibel, som os, selv om de har lidt andre måder at udtrykke det på med hensyn til gudstjenester. Som den danske folkekirke er den græsk-ortodokse kirke da også en barnedøbende kirke.

Så for mig at se, er det nu ikke "så galt" at konvertere til den græsk-ortodokse kirke.

Med hensyn til den danske del, - så er jeg simpelhen ikke klar over, om et græsk-ortodoks kirkebryllup har juridisk gyldighed, - eller om man i Grækenland først skal på rådhuset. Hvis brylluppet i Grækenland har juridisk gyldighed, så mener jeg ikke, at vi her i Danmark vil foretage endnu en vielse, - men en velsignelse. Og en velsignelse er (for mig at se) ikke "kun" en velsignelse ....

De fleste kirkelige velsignelser, som jeg har været med til gennem 29 års virke som præst, har da også haft rigtig meget bryllupspræg.

Men til lykke med det komemnde familiebryllup.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
sognepræst



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Emeritus
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk