DAGENS ORD: ”Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.” Salme 50:15

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

sjælesorg/terapi

Vi er to psykologistuderende, der skal lave en opgave om sjælesorg og terapi.
I den forbindelse vil vi gerne vide hvad sjælesorg egentlig er og hvad forskellen er mellem sjælesorg og terapi set ud fra en teologisk synsvinkel?
Vi ser frem til at høre nærmere og takker for hjælpen.


Mie thomson og Betina Jensen

Svar:

Kære Mia og Betina

Et enkelt svar på jeres spørgsmål er, at sjælesorg er personlig samtale udfra et specifikt kristent synspunkt. Det er vejledning, der inddrager Bibelen i sit forsøg på at give vejledning til den enkelte.
På denne måde adskiller den sig fra psykoterapien, der tager sit udgangspunkt i og vejleder udfra psykologien.

Der vil være mange sammenfald, især på samtaleområdet, altså at spørge sig ind til den enkeltes problem, men redskaberne er forskellige, når det kommer til at give vejledning.

Kristen sjælesorg, der ikke inkluderer bibelen og bønnen, er amputeret i forhold til sin opgave.

Når folk søger en præst eller en anden kristen sjælesørger, må det jo også være for at få åndelig vejledning, ellers ville man vel netop gå til en psykoterapeut.
Men jeg tror, at mange præster misforstår dette og søger i virkeligheden at spille psykoterapeuter.

Håber det kan give lidt klarhed. Der kan siges meget mere om emnet, men dette er en koncentreret forklaring som gerne skulle kaste lidt lys over jeres spørgsmål.

De bedste hilsener

Ole Bækgaard



Svaret af:
 
Ole Bækgaard

Ole Bækgaard, Netpræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk