DAGENS ORD: ”Herren, min styrke, mit skjold, på ham stoler mit hjerte. Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, jeg takker ham med sang.” Salme 28:7

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Store Bededag

Ole Bækgaard svarer på spørgsmål om Store Bededag her i Netkirken. Han fortæller, at det er en katolsk foreteelse oprindeligt. Det kan vist ikke rvære helt rigtigt? Begrebet kom mig bekendt først til med Biskop Hans Bagger i Roskilde. Han var biskop i Roskilde i årene 1675 til 1693. Bagger indførte 3 faste- og bededage. Den ene af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning 27/3-1686 og placeredes ganske rigtigt til 4. søndag efter Påske. Store Bededag hed dengang "Ekstraordinær, almindelig bededag". Store Bededag fejres ikke i den katolske Kirke, heller ikke i dag. Med venlig hilsen Helle Kofod

Helle Kofod

Svar:


Helle Kofod er så venlig at gøre mig opmærksom på, at jeg i en beskrivelse af hvad Store Bededag egentlig er skriver, at det er en katolsk foreteelse.
Hun har ganske ret og jeg kan visk kun sige, at jeg har udtrykt mig forkert. Det var en særlig bededag, som den egentlig hed: en ekstraordinær, almindelig bededag.
Det var faktisk en bededag der blev indført for at erstatte de mange bods og bededage der var ”arvet” fra før reformationen
Det skete som Helle Kofod skriver netop i 1686 under Christian V og idemanden bag var Roskilde bispen Hans Bager der var biskop i tiden 1675-1693.
Langt længere tilbage i tiden indførte Gregor den store under den store pest der rasede i Rom i begyndelsen af hans regeringstid en bededag (den store litanidag). På denne dag drog folk på bodstog gennem Roms gader. (Og det er nok her jeg har haft mine tanker om, at bededagen stammer fra den ”katolske tid”)
I Danmark, under pesten der hærgede Sjælland og Skåne i 1552 og 1553 blev der holdt 3 bededage og i 1580 da en komet vakte stor forfærdelse blev der afholdt 3 bededage i træk den 16.-18. januar.

Det er forståelig, at man efter reformationen rationaliserede de fra kirkens første dage mange bods og bededage og det der ikke blev rationaliseret bort i 1686 sørgede Struense for noget senere, nemlig i 1770 da han i et hug reducerede danske helligdage fra 22 til 11, men af uforklarlige årsager forgreb han sig ikke på Store Bededag. Man har gættet på, at da netop denne dag fik lov at blive på grund af den nye borgerskik i København hvor folk på denne dag spadserede på voldene og nød foråret og selskabet med hinanden. Så måske er det denne skik har reddet Store Bededag.

Fra de ældste tider var bededagene altså en anledning for folket til at bede om fred i verden, at takke for sejre og at bede for at mildne Guds vrede og straf.

I parentes bemærket kunne det være en god ide at genoplive bededagen til at være en dag hvor vi bad for fred i verden, for hjælp i livet generelt og takke for Hans kærlighed og frelse.
Faktisk har der i år været afholdt en Store Bededag i København i Evangelisk Alliances regi hvilket vil sige, at mennesker fra såvel folke- som frikirker sluttede op om arrangementet som forhåbentlig bliver en fast tradition.
Det kan dog anbefales at man beder noget oftere end denne ene gang om året. Vi har jo behov for at tale med Gud hver dag.

venligst
Ole Bækgaard



Svaret af:
 
Ole Bækgaard

Ole Bækgaard, Netpræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk