DAGENS ORD: ”Herren, min styrke, mit skjold, på ham stoler mit hjerte. Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte, jeg takker ham med sang.” Salme 28:7

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Folkekirkens holdning til skilsmisser

Jeg har et spørgsmål angående Den danske folkekirkes holdning ved skilsmisser. Som man statistisk kan se er antallet af skilsmisser meget højt. Jeg vil i den forbindelse gerne spørge om folkekirkens reaktion og holdning til dette? Findes der en fælles holdning for folkekirken i dette spørgsmål? Og i den forbindelse har folkekirken forsøgt at gøre noget for at modvirke antallet af skilsmisser?
Mange tak for hjælpen

Svar:

Kære GD.
Undskyld ventetiden.
Allerførst: Nej, Folkekirken som sådan har ikke nogen fælles reaktion eller holdning til skilsmisser. Men jeg er dog ret overbevist om, at de fleste (sikkert alle) præster er enige om, at de mange skilsmisser er en utrolig trist ting.
Folkekirken som sådan har, så vidt jeg ved, ikke gjort noget samlet for at modvirke de mange skilsmisser. Dog er jeg sikker på, at alle præster i deres vielses-samtaler gør meget for at det kommende brudepar skal blive sammen "indtil døden skiller dem ad."
Jeg ved, at der enkelte steder gøres en særlig indsats gennem at arrangere kurser for kommende og "nuværende" par, - ikke blot for at undgå skilsmisse, - men snarere for at ægteskabet kan være så godt, kærligt og lykkeligt som muligt.
De mange skilsmisser er for mig at se en følge af det "brug-og-smid-væk-samfund", vi lever i.
Vielses-attesten er jo ikke et garantibevis, - men netop en attest på, at ægteparret har lovet at ville leve sammen - at ville elske og ære hinanden. Vi i kirken gør, hvad vi kan for at skabe en festlig ramme omkring vielsen, lige som vi beder om Guds velsignelse over brudeparret. MEN - det er stadig de to, der skal "ville hinanden og blive ved med det". Alt for mange glemmer, at kærlighed ikke er, hvad man selv "kan få ud af det", - men hvad man kan give og gøre for hinanden.
Derfor er det utroligt vigtigt med åbenhed og kommunikation mellem hustru og mand hele livet i gennem. Simpelthen for at de kan lære hinanden endnu bedre at kende, - også med hensyn til hinandens behov og ønsker. Ikke for at være ligeglad med dem, - men selvfølgelig for at komme den anden i møde. Kærlighed kan godt "kræve" tålmodighed, - men kærlighed er aldrig passiv - men aktiv rettet mod at glæde den anden - vise den anden kærlighed både psykisk-følelsesmæssigt og fysisk.

Til sidst - er man på "skilsmisse-kurs", - så få en snak med nogen om tingene - før problemerne vokser sig for store. Helt oplagt er det selvfølgelig at bede om Guds hjælp og velsignelse i det hele!

I Bibelen står der også mange gode ting om kærlighed, bl.a. i 1 Korintherbrev kapitel 13:
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.
Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.
Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.
Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op.
...
Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen,
sognepræst
Frederiksværk-Vinderød



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Emeritus
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk