DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Vielse og dåb som udenlandsdansker med tysk kæreste

Hej netkirken,

Jeg er en dansk mand der netop har fået en skøn, sund og rask søn med min tyske kæreste. Hvorfor jeg også har valgt at flytte til Tyskland senere på året.

Mine spørgsmål er som følger;

Er det muligt at blive gift i en dansk kirke under vores omstændigheder?

Er det muligt at døbe vores søn i en dansk kirke under de selv samme omstændigheder?

Hvis begge dele kan lade sig gøre går jeg ud fra at det også er muligt at holde bryllup og dåb samme dag. Men hvor skal jeg henvende mig og hvad skal jeg gøre?


På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Dan

Svar:

Kære Dan,
Til lykke med det hele! Og ja - alt kan lade sig gøre - både at blive gift med din tyske kæreste og få døbt jeres barn samme dag i en dansk kirke!!
Nr. 1 - Find en kirke og en præst! fx en kirke, du har tilknytning til - evt konfirmationskirke - eller kirken i det sogn, hvor du bor nu - inden du flytter - hvis du ønsker en kirke uden for dit sogn, så vil man ofte forvente en tilknytning, før man siger ja.
Nr. 2 - Når I har fundet en kirke og en præst, så er der selvfølgelig lidt papirarbejde. ALLE i Danmark skal have lavet en "prøvelsesattest" på det lokale Rådhus - hvadenten de skal giftes i kirken eller på rådhus. Den attest er vigtig, og de kan vejlede jer rigtig godt - også med hensyn til din kommende kones papirer.
Nr. 3 - dit barn kan sagtens blive døbt i en dansk kirke, men måske er navngivning i Tyskland, hvor jeg fornemmer dit barn og dets mor bor? - allerede på plads. Der er forskellige regler for navngivning i forskellige lande - i visse lande får barnet automatisk moderens efternavn, hvis forældrene ikke er gift. Det må I selvfølgelig undersøge... Et dansk kirkekontor skal naturligvis se alle papirer på jeres søn inden dåben, og I kan fra kirkekontorets side få udprintet en dåbsattest på både dansk og engelsk - det vil nok være en hjælp for jer...
SÅ endnu engang til lykke - og held og lykke med det hele.
Al Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk