DAGENS ORD: ”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?” Romerne 8:32

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Er de 10 bud komplet ?

Dækker de 10 bud virkelig alle de synder som mennesker begår nu til dags ???

Mvh. Mathias woldfrom

Mathias woldfrom

Svar:

Hej Mathias

De ti bud blev givet til jøderne for ca. 4000 år siden for at hjælpe dem. Gud greb ind på et tidspunkt i historien, hvor menneskeheden var bundet af hedenskab med forfærdelige udskejelser og afgudsdyrkelse, og gav dem nogle love som afspejlede, hvad Gud forventer af mennesket. Udviklingen viste med al tydelighed, at man ikke kan ha´ menneskelig sameksistens uden love, og derfor greb Gud ind og lagde en standart. Der, hvor der ikke er nogen lov, er der heller ikke nogen overtrædelse; men derfor kan der godt være lidelse; og loven sørger for, at vi bliver stillet til ansvar for den. Tænk bare på Færdselsloven i vores tid. Hvis den ikke var der, ville trafikken bryde sammen og alt ende i kaos. De ti bud blev givet os af Gud som udtryk for Guds vilje, og overtrædelse af dem, er at synde mod Gud og mod næsten, og det bliver vi stillet til ansvar for. Budene skal vise os, hvordan vi skal leve og bevare kontakt med Gud og med vor næste. De er altså ikke givet for at gøre livet surt og kedeligt - tværtimod. Meningen er, at de skal hjælpe os til at passe på det, som er det vigtigste og det mest værdifulde i livet.

De ti bud holder. De er ikke blevet forældede. De har holdt helt op til vores tid og er afspejlet i meget lovgivning i verden i dag; men om de er udtryk for Guds endegyldige tanke om synd er et andet spørgsmål. Jesus tager jo fat i de ti bud i sin bjergprædiken og skærper dem yderligere, og dermed viser han os, hvad Gud egentlig mener med de ti bud. Yderligere viser Jesus os i sin undervisning, hvad budene egentlig handler om. (Mark 12,30-31)
”…og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: ”Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.” Dermed siger Jesus, at den sande kærlighed står over budene. Kærligheden er budenes opfyldelse.

Leif Rasmussen
Netpræst






Svaret af:
 
Leif Rasmussen

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk