DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

de syvarmede lysestager på danske kirkers altre

I mange år troede jeg, at de syvarmede jødiske lysestager i messing, som pryder næsten alle altre i ældre danske folkekirker, var noget som hørte til fra meget gamle dage. Nu har jeg imidlertid via mit studium hørt, at det var Grundtvig, som engang fik en sådan stage foræret. Han vidste imidlertid ikke, hvor han skulle sætte den i sit hjem og placerede den derfor på alteret i sin kirke. Det skulle således være noget rent grundtvigiansk. Det kunne være interessant at høre, om det passer? Med venlig hilsen

Svar:

Tak for dit interessante spørgsmål, som jeg ærlig må indrømme har sat mig på lidt af en opgave.

Her kommer mit bedste bud:

Den syvarmede lysestage kaldes i den jødiske tradition en ”Menorah”. Menorahen var lavet ud af et stykke metal, og repræsenterer i dag det ældste jødiske symbol. Den er bl.a. vist på reliefferne i Titusbuen i Rom, som værende nogle af de skatte de romerske soldater tog med til Rom efter Jerusalems belejring i år 70. Menorahen er i dag Israels nationale symbol.

Brugen af den syvarmede lysestage under ”gudstjeneste” går langt tilbage i tiden. I beretningen om jødernes telt, tabernaklet, i Det Gamle Testamente fortælles der, at der i Det Allerhelligste stod en syvarmet guldlysestage på skuebrødsbordet. Dette var det eneste lys der var i tabernaklet.

Når der var tændt lys i stagerne, var det et tegn på, at Gud var nær – så nær mennesker mente de kunne tåle, at Gud kom almindelige mennesker.

Det lader til, at den syvarmedes lysestages historie i Danmark, kan deles op i to.

Dels ses der især i større kirker, store syvarmede gulvstager, som er meget ældre end den syvarmede lysestage på alterbordet, som du referer til. Disse stager har angiveligt en anden historie end den du referer til. Jeg har ikke været i stand til at finde historien bag disse, men må blot konkludere, at skikken med syvarmede lysestager i kirker har en historie, der rækker længere tilbage end stagen på alterbordet.

Mht. stagen på alterbordet, er der noget om snakken mht. til N.F.S. Grundtvig.

Denne syvarmede lysestage, blev moderne i kirkerne for lidt over 100 år siden.
En forklaring på dette er at finde i "Kirkerne i Danmark II". I denne står der:

"De fleste kirker har desuden en syvarmet lysestage på alteret, men det er en skik, som kun har omkring 100 år på bagen. Den har sin oprindelse i en syvarmet lysestage, som blev foræret til N. F. S. Grundtvig, da han i 1861 fejrede 50 års jubilæum som præst. Stagen var tegnet af billedhugger Chr. Carl Peters, som havde prøvet at følge Det gamle Testamentes beskrivelse af jødernes syvarmede lysestage. Stagen stod i Grundtvigs hjem indtil 1890, da hans enke skænkede den til Marmorkirken i København, men herefter blev den kopieret i stort tal og solgt til kirker over hele landet som et Grundtvig-minde. Joakim Skovgaard tegnede en anden syvarmet lysestage, som også blev meget populær. Mens Peters' stage har en rund, flad fod, har Skovgaards et ottekantet, trinformet fodstykke. Siden kom flere andre typer til, og nu er der næppe nogen, der tænker på, at stagen på alterbordet egentlig er et minde om Grundtvig."

Bogens forfattere, Ulla Kjær og Poul Grinder-Hansen, har begge været tilknyttede Nationalmuseets "Danmarks Kirker", og deres forklaring må derfor anses som værende et seriøse bud på en forklaring..

Så hvad enten man tager den ene eller anden forklaring, kan man med rette stille spørgsmålet, hvorvidt den syvarmede lysestage hører hjemme i kirkerummet i dag.

Står den som et minde om N.F.S. Grundtvig, så er det vel sig sag, men nok ikke lige det de fleste af os forbinder stagen med.

Man kan naturligvis vælge at tillægge den det oprindelige jødiske symbol – altså et vidne om Guds nærvær. Dog mener jeg, at med Helligåndens komme, er Gud blevet allesteds nærværende, og at vi derfor ikke har behov for et symbol der skal tændes, når Gud er til stede. Sandheden er vel, at Gud ikke kan komme os nærmere, end hvad han er. Han er kun er vores ”Ja til Ham” fra os.

Jeg fandt på nette flere kirker, der bevidst har valgt at fjerne disse lysestager fra alterbordet igen, da de ikke mener, den hører hjemme i kirken i dag.

Mht. dens plads også i flere frikirker, har jeg ladet mig fortælle, at denne tradition kun går tilbage til krigstiden. Da tyskerne besatte Danmark, beslaglagde de mange forsamlingshuse, større sale etc. Dog ville de ikke røre kirkerne. Da ikke alle frikirker i deres arkitektur ligner kirker, kunne der opstå tvivl om, hvorvidt det var en kirke eller ej. En af definitionerne blev derfor, at der skulle være et nadverbord med en lysestage på. Med nogen utilfredshed, blev disse syvarmede lysestager derfor opsat i nogle frikirker på nadverbordene.

Hvorvidt denne beretning er sand eller ej, har jeg ikke fundet skriftlige kilder på, men har alene hørt det fra mennesker, der husker det forholdt sig sådan.

Jeg håber, at dette har svaret på dit spørgsmål.

Tak for input til Sognepræst Anne Birgitte Villadsen, Birgitte Grün og rabbiner Bent Lexner.



Svaret af:
 
Claus Bækgaard

Claus Bækgaard, Præst
Roskilde Baptistkirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk