[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Jeg skal være gudmor!?
Hej.. Jeg har fået æren af at være min nieces gudmor til februar, jeg blev konfirmeret i år og er kun 15.
Jeg har aldrig prøvet at være gudmor før, jeg ved ikke hvad man skal gøre eller sige, og vil helst ikke sige noget forkert.
Har altid været bange for at snakke foran en stor mængde mennesker så er meget nervøs.
Har læst på internettet man skal svarer på nogle spørgsmål men der står ikke hvilke... Ved jeg skal Sige barnets fulde navn, men hvilken betydning har det at være gudmor og hvad betyder det og hvilke spørgsmål skal jeg svarer på?? Håber du vil svarer da jeg er meget nervøs og spændt..
Har søgt på internettet i en time efter svar men kan ikke finde nogle. Kan næsten ikke bære jeg skulle springe fra fordi jeg ikke kender noget til at være gudmor eller sige noget forkert foran alle menneskerne..
Sabina Andersen
Svar:
Kære søde kommende gudmor,
Hvor er det dejligt for dig og barnet, at du skal være gudmor! -
Jeg er selv præst og arbejder meget med unge, både masser af konfirmander og med en ungdomsgruppe ved min kirke - så jeg kan godt forstå dine spørgsmål!!
Allerførst - det med at du er nervøs,da skal du huske, at ved alt,der har med Jesus at gøre, der er det vigtigste, hvad HAN gør for os, og ikke hvad VI gør for Ham! Måske kan du huske et vers fra din konfirmandtid, hvor Jesus siger Frygt ikke, tro kun! - DET vil jeg gerne sige til dig allerførst!!
Om det at være gudmor:
En gudmor er fadder til barnet, men du er dén fadder,der bærer barnet til dåben. Det vil sige, at når gudstjenesten starter, skal du sammen med forældrene gå ind i kirken, og I skal sætte jer ved døbefonten. Det bedste vil være, at du bærer dit gudbarn, så barnets hoved hviler på din venstre arm - kan du se det for dig?
Under gudstjenesten rejser man og sætter sig på forskellige tidspunkter - det gælder også dig - gør som de andre!!
Når selve dåben skal foregå, og du står ved døbefonten sammen med præsten (og forældre og de andre faddere), da vil præsten allerførst spørge "Er barnet hjemmedøbt?" - og til det spørsmål skal du svare "nej" ( - det lyder nemlig for mig som om barnet IKKE er hjemmedøbt!!)
Ok, det næste , der sker, er, at præsten tegner korsets tegn for barnets ansigt og bryst - og så spørger præsten, "Hvad er barnets navn?" - det skal du svare på!!
Herefter spørger præsten om troen på Gud.
I nogle kirker spørger man HELE trosbekendelsen igennem, hvor der i alt vil være 4 gange, hvor du skal svare "ja" - og præsten vil nok kigge på dig eller nikke lidt, når du skal svare.
Første spærgsmål er: Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? Og du svarer : JA!
De næste tre spørgsmål er ud fra trosbekendelsen, som du sikkert kan fra din konfirmandtid - præsten spørger ofte hele trosbekendelsen, men kort sagt svarer du - på barnets vegne - på spørgsmålene: Tror du på Gud? (ja) Tror du på Jesus?(ja) Tror du på Helligånden? (ja)
I nogle kirke siger man trosbekendelsen sammen allerførst, og præsten stiller derfor kun 2 spørgsmål til trosbekendelsen - fx "Forsager du djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen"? - og derefter: "Tror du på Gud Fader, den almægtige og på Jesus Kristus, Hans enbårne søn, vor Herre, og på Helligånden, som vi netop har bekendt det sammen?"
Du må spørge forældrene eller præsten om, hvordan de gør i netop den kirke...
Nå, LIGE inden dåben kommer det sidste vigtige spørgsmå, hvor præsten spørger barnet, "Vil du døbes på denne tro?" - og da det lille barn sikkert ikke svarer, så skal gudmoderen - altså dig!! - svare: "Ja".
Og så skal du læne barnets hoved lidt ind over døbefonten, præsten døber med tre håndfulde vand og tørrer barnets hoved. Så må du godt rette dig op og blive stående ved døbefonten, og præsten vil lægge sin hånd på barnets hoved og sige en fantstisk smuk velsignelse over barnet.
Herefter vil man bede Fadervor.
Hvis der kun er én dåb, altså den hvor du er gudmor, vil præsten nogengange bede Fadervor med hånden på barnets hoved. Hvis der er flere dåb , vil man oftest lade alle sætte sig og så bede Fadervor højt sammen.
Tilsidst kommer "faddertiltalen" - egt betyder det bare, at præsten "taler til fadderne", som du jo hører til - om deres opgave som faddere.
Normalt rejser fadderne (og altså gudmoderen, som også er fadder!!) sig, mens præsten taler - om at være vidner til dåben og være med til at opdrage barnet i den kristne tro. Du skal ikke SIGE noget her, bare lytte...
Så sætter alle sig, og gudstjenesten fortsætter med salmer, prædiken og altergang...
En god idé til dig til allersidst, hvis du stadig er nervøs - gå i kirke en søndag der, hvor barnet skal døbes - eller i en kirke tæt på dig - og læg mærke til dåben.
Og så til sidst - husk at du kan bede til Gud om, at du bliver rolig og ikke nervøs - Han kan møde dig med sin fred.
Og i årene, der kommer, hvor du jo stadig er gudmor/fadder - så bed for dit lille fadderbarn om, at Gud må velsigne barnet, og fortæl barnet lidt om troen , om din konfirmandtid, og læs nogle dejlige kristne børnebøger for barnet, mens det vokser op.
Jeg tror, du blir en fantastisk gudmor - må Gud velsigne dig!
PS. skriv igen hvis du har spørgsmål!!
God bless...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
