[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
hej har lige nogle spørgsmål om pinsekirken
1)
hvor er pinsekirkens religion opstået?
2)
hvornår opstod den?
3)
hvordan praktiseres den i dag?
4)
hvad er dens grundtanke?
Svar:
Beklager ventetiden
Pinsekirken har sine rødder i de bevægelser, der opstod i 1800-tallet. Det var religiøse strømninger, der satte fokus på det personlige gudsforhold, hvor frelseren Jesus Kristus bliver det centrale i et menneskes gudsforhold. (Den 2. trosartikel) Omkring og lige efter århundredskiftet(1900)opstår der en ny bølge, der sætter fokus på den 3. trosartikel, Helligånden.
Der er en ganske tydelig sammenhæng mellem dette og så den 'eksistensialisme', der vokser sig frem på denne tid. Ting skal ikke blot være objektive sandheder, men også kunne erfares af mig - ja hvad jeg ikke har erfaret, er måske slet ikke sandt?!!? - Og her kommer det stærke erfaringsmoment af Gud ind.
Alt andet lige er Helligånden den udfarende kraft, den i mennesket iboende guddommelige kraft, den fornyende og helbredende kraft, når man læser NT igennem. Og dette er hvad der samler sig i begyndelsen af 1900-tallet - og bliver til Pinsebevægelsen, der har vist sig verden over som en særdeles levedygtig gren af den protestantiske kirke.
Pinsebevægelsens specielle fokus er, set i Ny Testamentligt lys, rettet mod dette, at mennesket ikke blot bliver et Guds barn ved 'en ny fødsel', men det kan også opnå 'en dåb i Helligånden', der medfører en begavelse - en tildeling af en eller flere åndelige gaver. Dem kalder man som regel nådegaver.
Den tydeligste anke flere andre retninger har mod dette, er at det reelt er svært i NT at finde en klar undervisning om, at først får man Helligånden ved den nye fødsel - og bliver derved et Guds barn - og senere får man igen Helligånden, men nu som en kraft medfulgt af nådegaver. Også kirkeretninger, som er særdeles bevidste omkring de åndelige gaver (nådegaver) vil tænke mere i glidende processer, hvor helligåndsmeddelelsen grundlæggende sker i den nye fødsel.
Pinsekirkens tydeligste særpræg var i begyndelsen, at man gjorde tungetalen (en af nådegaverne, hvor den troende taler på et for sig selv at høre fremmed sprog)til 'tegnet på at man havde Helligånden'. I dag er dette synspunkt erstattet af en bredere forståelse, men der er i disse sammenhænge fremdeles meget fokus på erfaring og nådegaver.
KH
PeterGötz
Svaret af:
Peter Götz, Forkynder
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|