DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

gudmor

Kan man´´opsige´´sin´´titel´´som gudmor?

Svar:

Hey gudmor,
Tak for mail - jeg kan fornemme, at der ligger mange, måske lidt triste ting bag dit korte spørgsmål.
Det korte svar er: nej, man kan ikke opsige sin titel som gudmor - medmindre det er inden dåben, hvor du selvfølgelig kan bakke ud.
Men i kirkebøgerne vil der altid stå det, der faktuelt skete. Hvis du altså VAR gudmor for et lille barn, der blev døbt en bestemt dag, så kan det ikke ændres. Ganske enkelt fordi det var det, der skete.
Dog vil jeg tilføje, at hvis det drejer sig om, at du er blevet uvenner med barnets forældre, og aldrig ser dem mere - så kan du alligevel fortsætte din opgave som gudmor for barnet ved at blive ved med (eller begynde på) at bede for det lille dåbsbarn. Bed om at Guds fred og velsignelse må være der for barnet. Du kan også bede om, at Guds tilgivelse kan give fred - for dig og for barnets forældre.
Så med ønsket om al Guds kærlighed til dig sender jeg
venlig hilsen,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk