DAGENS ORD: ”Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn.” Salme 103:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Hvor får jeg et bevis for min adresse i Danmark?

Jeg skal giftes i Brasilien og i den forbindelse skal jeg bruge følgende dokumenter; dåbsattest, straffeattest, ægteskabserklæring og bevis af adresse i Danmark. Hvor får jeg mit bevis af adresse og hvad er det korekte navn for dette dokument?
Vh Lise

Lise Jørgensen

Svar:

Kære Lise,
Til lykke med at du skal giftes. Jeg kan næsten forstå på dit spørgsmål, at du har styr på dåbsattest (kirken), straffeattest (politiet), ægteskabserklæring (Rådhuset/Borgerservice) og nu mangler bevis på adresse i Danmark.
Jeg tror, at en komnbi af sygesikringsbevis og billedlegitimation er en mulighed, men efter at have tænkt lidt over det, tror jeg faktisk, at kirken kan komme dig til hjælp også her.
Du kan på nærmeste kirkekontor mod fremvisning af legitimation, bede dem om at udprinte, hvad der står i kirkebogen om dig, inklusive nuværende danske adresse - og du kan få kirkekontoret til at legalisere det på engelsk.
Måske er det nok til brug i Brasilien - men det KAN være, at man kræver en attest/dokumentation på landets sprog. Derfor vil jeg råde dig til evt. at kontakte den brasilianske ambassade, som ligger på Christian IXs gade 2, 1. sal, tlf.nr 3920 6478.
Al Guds velsignelse og på forhånd til lykke med brylluppet.
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk