DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Døden

Hej!
Der er mange religioner i verden, hvis vi f.eks. tror på kristendommen at vi kommer i himlen når vi dør.
Men de andre religioner tror jo på noget andet og mener det er det rigtigt?
Hvad sker der med mennesker når de dør? Uanset hvilken religion man tror på?

Svar:

Hej Jonas

Det er et af de store spørgsmål, som er svært at give et entydigt svar på. Alle de religioner jeg kender har en teori om at der sker noget efter døden, og hvad det er der sker. Din opførsel her på jorden er så medbestemmende til om du får en god tid efter døden (himmelen), eller en svær tid (helvedet).

Som kristen, tror jeg på den kristne beskrivelse fra bibelen, og vil prøve at sætte nogle ord på hvad jeg tror der sker og hvorfor. Det er meget specielt, at Kristendommen er den eneste religion, hvor din adgang til Himmel eller helvedet ikke afhænger af din opførsel, men ene og alene er et trosspørgsmål

Markus 16:16 Den, der tror og bliver døbt, vil blive frelst. Men den, som ikke tror, vil blive dømt..

Du kan ikke gøre dig fortjent til himmelen.

Romerne 11:6 Men de er ikke blevet udvalgt på grund af deres gode gerninger, for så ville der ikke være tale om nåde.

Personligt tror jeg, at de forskellige religioner er aflæggere af kristendommen, hvor de efterhånden bygger på de forskellige opførselsmønstre. De fleste religioners billeder af Himmelen er en forestilling af hvordan de ser det bedst mulige liv udlevet. Vikingerne glædede sig til masser af kamp (uden død), Øl og kvinder. Andre ser frem til en hel flok kvinder, der bare tilfredsstiller dig. Tankevækkende hvor kvindernes behov er henne i mange af disse religioner. osv

Fra begyndelsen var der ikke tale om død. Mennesket levede i harmoni med Gud i haven, og sådan skulle det blive ved med at være for altid. En harmoni der er så ubeskrivelig, at det ikke er muligt at forestille sig eller beskrive. En gang imellem møder vi mennesker der har haft en nærdødsoplevelse og fortæller om et ubeskriveligt stærkt lys og en ubeskrivelig lykke følelse. Hvor man mister enhver lyst til at komme tilbage til familie og venner. Det må være specielt, når ens kendte kære kommer i baggrunden.

Der var træet i haven, der gav kundskab om Godt og ondt og så var der Livets træ der gav evigt liv. Gud fældede ikke træet, da det er rigtig vigtigt at vi har en fri vilje og kan administrere den også i vanskelige valg. Kvinden blev fristet af satan, som egentlig ikke sagde noget rigtig forkert. Det var såmænd blot nogle sandheder med modifikationer.

Du skal ikke dø: De døde ikke, med det samme. men Døden blev en realitet

Du kommer bare til at kunne skelne mellem godt og ondt. Det vil Gud ikke have. Han bliver missundelig: Ja vi fik evnen til at skelne mellem godt og ondt. Det var rigtig nok. Men Gud blev ikke missundelig. Han vidste at det ikke var godt for mennesket, for sammen med den evne kom synden også og kærligheden ville blegne i forhold til vores retfærdighedssans, der for øvrigt meget hurtigt viste sig. Kvinden du gav mig fristede mig. Nu er det pludselig Guds og Kvindens skyld at Adam var et skvat.

Gud blev vred og smed os ud af haven. Gud blev ikke vred. Af kærlighed til os skærmede han os for også at spise af Livets træ og således leve evigt med evig ophobning af Synd.

Døden blev således en adskillelse mellem evigheden hvor Livets træ står og jorden hvor vi må leve bundet til en forgængelig krop der langsomt forgår i løbet af en menneskealder.

Når jeg så her prøver at beskrive hvordan jeg tror der på den anden side, så må det jo stå for min egen regning. Jeg har jo kun min forestilling, og beskrivelser fra Bibelen, som meget er i billeder. Jeg prøver jo også at forestille mig noget jeg synes er dejligt. Objektivt forestiller jeg mig at, når vi dør vågner vi op i en tidløs tilværelse, hvor vi møder venner, bekendte og familie der er døde før os. Jeg tror godt vi kan huske hvad der er sket på jorden, men det synes som noget ikke så langt væk, og vi fornemmer tiden til vi skal mødes igen som kort og ubetydelig.

Når vi så tænker på de forskellige religioner, er jeg ikke den der skal eller kan dømme hvor de kommer hen. Jeg har med syndefaldet fået evnen til at skelne mellem godt og ondt og er af natur vild med at dømme alt og alle omkring mig med rigtig og forkert. Det er imiddlertid ikke meningen. Det var jo netop det Gud prøvede at skærme os fra. Så jeg lader Gud om det at bestemme hvor folk kommer hen i forhold til deres hjertes tro på Ham. Jeg tror vi vil møde mennesker i himmelen fra alle mulige religioner. Gud alene kan se igennem mennesker og se deres motiver og hjerte.

Jeg håber det giver dig et klarere billede af Den vidunderlige evighed vi bliver en del af.

Hilsen Hans



Svaret af:
 

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk